Kontakt og samarbejde

 

Jeg vil enormt gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller lignende!

Send mig en mail på candmorblog@gmail.com

 

Samarbejde med cand.mor

Som udgangspunkt er jeg altid åben over for samarbejder med virksomheder, produkttests og lignende, hvis jeg føler, at samarbejdet er relevant for bloggen og dens læsere. Det vil dog altid fremgå, hvis indhold i indlæg er sponsoreret, og min uforbeholdne mening herom vil altid fremgå klart.

(Enkelte virksomheder har forsøgt at overtale mig til ikke at lade det fremgå, at indlæg er blevet til i samarbejde med dem. Dette er ULOVLIGT, jf. markedsføringslovens § 4, hvorefter en reklame skal fremstå som en sådan. Derudover er det ikke fikst at bede en PhD-studerende inden for jura at gøre sådan.)

Har du en idé til et samarbejde, så skriv gerne til mig på candmorblog@gmail.com

 

Foredrag

Har I lyst til at bevæge jer længere ind i cand.mor-universet og lære mere om baby, barsel og blogging, kan jeg også bookes til foredrag af ca. 1 times varighed. Til foredraget vil jeg tage jer med på en ærlig (og til tider selvudleverende) tur fra tiden som barslende mor og ny blogger, over en spirende kommercialisering af blogs og tusinde tanker om at ”udlevere” sit barn på sociale medier og ikke mindst det at vende tilbage til arbejdslivet igen.

Foredraget kan naturligvis vinkles til jeres behov, så det indeholder mere eller mindre om de juridiske elementer af blogging (skatte- og markedsføringsret), det at være på barsel/ny forældre, at dele børn på sociale medier og lignende.

Skriv gerne til mig på candmorblog@gmail.com, hvis vi skal tage en uformel snak.

I kan læse mere om mit foredrag her.

 

Reklame på bloggen

På cand.mor skriver jeg om hverdagen her i forstaden, om bøger, børnemode, mad, mit arbejde og alt muligt andet, der interesserer mig, og som jeg synes, jeg lige vil give et skriv med på vejen. En gang imellem optræder der også reklame her på bloggen. Enten i form af affiliate links (hvad affiliate links er, kan I læse i boksen ude til højre), gaver eller regulært sponsorerede indlæg.

Men hvad der reelt skal til, før noget er en reklame, er desværre ikke så nemt. Jeg har skrevet lidt om det HER. Forbrugerombudsmanden har af flere omgange givet sin fortolkning af reglerne om reklameidentifikation (I kan læse dem HER), og selvom jeg bestemt ikke er enig med forbrugerombudsmandsinstitutionen på alle punkter, vil jeg efterleve denne fortolkning af reglerne og markere indlæg indeholdende reklame som sådan, og også hvad reklamen består i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *