Det vil være løgn at sige, at jeg kan huske D’s fødsel, som var det i går – det kan jeg ikke. Jeg trak mig så meget ind i mig selv på grund af smerterne, at det hele står lidt tåget. Størstedelen af tiden havde jeg øjnene lukkede, så der var flere mennesker, jeg slet ikke så på fødestuen, men hvis tilstedeværelse jeg mærkede. Det, jeg til gengæld tydeligt kan genkalde mig, er den altovervejende følelse af ansvar, af samhørighed, af kærlighed, der strømmede ind over vores lille familie og det lille menneske, der havde gjort sit indtog i vores liv. Og nu er han pludselig fem år!  View Post

Share:

Så er vi hjemme igen! Ord kan næsten ikke beskrive, hvor skønt det var at forlade Skejby i går eftermiddags, spise aftensmad sammen alle fire og igen sidde alle fire ved morgenbordet. Vores lille familie føltes amputeret fra lørdag og helt indtil i går, og gensynsglæden mellem storebror og lillesøster var heller ikke til at tage fejl af. Nøj, de havde savnet hinanden.  View Post

Share: