Reklame: presseadgang

Ret mig, hvis jeg tager fejl, men det er min opfattelse, at enten er man fuldstændig klar over, hvem Randy Fenoli er, eller også har man no clue. Jeg hører klart til de første! Randy Fenoli er fashion director i brudekjoleforretningen Kleinfeld i New York og med i reality programmet “Say Yes to the Dress” (SYTTD for de indviede ;)). I weekenden var han i lille Vejle, og jeg var med!  View Post

Share:

Det er altid skønt at have noget at glæde sig til, og i øjeblikket glæder vi os lidt ekstra herhjemme. Jo jo, ret meget til jeg har afleveret min phd-afhandling, men også til noget andet. En fest. Og en skøn en af slagsen. Til foråret skal jeg nemlig giftes med min sømand. Igen ♥  View Post

Share:

Louises bryllup2

Louises bryllup1

Louises bryllup3

Foto: Maria Refsgaard / krims.dk

For to uger siden gik søde Lou fra frk. til fru og blev indlemmet i klubben af gifte kvinder, som Mette og jeg er del af. Mette, Lou og jeg har kendt hinanden siden august 2012, hvor vi helt tilfældigt blev placeret i samme mødregruppe på Frederiksbjerg her i Aarhus, og vi har heldigvis holdt fast i hinanden lige siden. Derfor skulle vi naturligvis også forbi Aarhus Rådhus, da Lou og hendes kæreste blev smedet sammen, og giftefogeden sagde “Og nu må der kysses.”

Jeg synes, at alle anledninger til at fejre kærligheden mellem to mennesker bør udnyttes til fulde. Om det er til bryllupper, på parforholdets mærkedage eller i hverdagen, jeg er ligeglad. Ingen anledning er vigtigere end andre, omend et bryllup er en rigtig vigtig dag, idet fejringen ikke kun involverer de to, der elsker hinanden, men også deres familie og venner.

På instagram, når Sømanden og jeg har date nights, bruger jeg sommetider hashtagget #marriedlifeisgreat, og det mener jeg virkelig. Jeg synes, at det er skønt at være gift.

Giftefogeden på Aarhus Rådhus siger til alle vielser “Jeg ved ikke, hvorfor I to har valgt at gifte jer, men jeg håber, at det er fordi, at I ikke kan lade være.” Sømanden og jeg blev også gift af praktiske årsager (noget med at han er tjenestemand og bla bla bla), men vi kunne heller ikke lade være, og vi skal da heldigvis også giftes igen – med hinanden.

Ret beset bør der ikke være forskel på, hvordan ens forhold er, om man er gift eller ej. Og man kan ved testamenter, krydsforsikringer og lignende sikre hinanden som ugifte, som om man var gift. Forskellen mellem gift eller “bare” samboende er altså minimal. Rent overordnet set.

Sådan er det bare ikke for mig…

Jeg har det stadig svært med konetitlen, mens derudover synes jeg, at der er en mærkbar forskel på Sømandens og mit forhold præ- som postbryllupsdag. Bestemt ikke i det daglige – den drukner i hverdagslogistik – men sådan en indre følelse… En følelse af samhørighed, dyb kærlighed og at vi virkelig vil hinanden.

Married life is great!

*** Følg cand.mor på Bloglovin’Facebook og instagram ***

Share: