2014-03-23 07.11.15

Det går rigtig godt med at få læst i øjeblikket. Jeg får læst både derhjemme og i bussen. Jeg fravælger endda Cake Boss og Station 2 for at fordybe mig i mine nyeste bøger. Jo jo, sikke en forandring.

På det sidste har jeg fået færdiggjort to bøger. Huset i himlen af Amanda Lindhout og Fryser jeg af Martin Kongstad.

Fryser jeg vil jeg faktisk bare knytte en kort kommentar til. Som jeg skrev her, besluttede jeg at læse denne bog for at udfordre mig selv og mine forestillinger om parforholdet. Jeg vil sige så meget, at jeg stadig mener, at det både er skønt – og muligt – at være tilfreds i et parforhold. På den facon sympatiserer jeg slet ikke med bogens hovedperson, men indførelsen i det “kreative miljø” blandt forfattere, kunstnere og gallerister, skuespillere og journalister og et væld af fri sex og uendelige strømme af alkohol og stoffer fandt jeg både fascinerende og også en lille smule frastødende. Martin Kongstad har skrevet et fantastisk debutroman, og selvom jeg ikke deler de tanker, han plæderer for i bogen, så synes jeg så absolut, at den er læseværdig. Er der nogen af jer, der har læst den?

2014-03-23 07.17.22

Den bog, som indlægget her så at sige er dedikeret til, er Huset i himlen af Amanda Loindhout og Sara Corbett. Jeg gik fra den fantastiske bog Mig før dig og så direkte videre til denne bog. To vidt forskellige læseoplevelser men ikke desto mindre lige fængende og lige vel skrevet.

Huset i himlen udkom i denne uge, nærmere bestemt i torsdags den 20. marts. Jeg havde været så heldig at få den tilsendt fra Gads Forlag lidt før tid, og den blev slugt på mindre end en uge.

Amanda, der også er en af bogens forfattere, voksede op i en familie, der var præget af stedfaderens temperament og vold over for moren. Når dette skete, flygtede hun ind i de National Geographic-blade, som hun havde købt for de småpenge, hun kunne tjene i hverdagen. I de blade så hun en anden verden end den småtriste lille by, og hun vidste, at en gang måtte hun ud og se verden, opleve mere end bare Canada, og se alle de steder, der var afbilledet i National Geographic.

I flere år kører hun derfor en arbejde – rejse – arbejde – rejse – metode, men efterhånden finder hun ud af, at det kan lade sig gøre at finansiere sine rejser som freelancejournalist. Under krigene i Afghanistan og Irak forsøger hun sig som tv-journalist, men da hun i 2008 rejser til Somalia med en kollega og tidligere kæreste bliver hun på fjerdedagen bortført og ender med at sidde som gidsel i 15 måneder, hvor hun undervejs konverterer til islam af ren og skær overlevelse.

Historien er en eminent fortælling om mod, overlevelse og modstandskraft, og jeg kan kun anbefale at læse den!

 

Share:

2014-02-20 13.33.00-2

Hvorfor er det lige, at fjernsynet så tit vinder over en god bog hos mig? Jeg ved det ikke, men håber virkelig at få lavet om på det. Og det samme med mit krea. Det er der, ligesom med læsningen, heller ikke meget af i øjeblikket. Men ikke desto mindre får jeg da læst en smule ud over det faglitteratur, jeg pløjer mig igennem på arbejde. Her er fire bøger, som jeg pt. enten har læst, er i gang med, eller som jeg har liggende “i kø” på mit natbord.

2014-02-20 13.34.20

Committed – A Love Story af Elizabeth Gilbert er en helt fantastisk fortælling om både rejser, ægteskabet som institution og hendes egen opfattelse af det. Det er Gilbert, der også skrev den meget succesfulde Eat, Pray, Love, som er blevet filmatiseret med Julia Roberts i hovedrollen. Filmen var måske lige lovlig “Julia Roberts”, hvis I forstår, hvad jeg mener, men Committed tog mig med storm.

Eat, Pray, Love slutter med, at Elizabeth møder brasilianeren Filipe, og de bliver vildt forelskede i hinanden. De er begge divorce survivors og har INGEN intentioner om at begå den fejltagelse at blive gift igen, men da de amerikanske myndigheder tilbageholder Filipe og ikke vil lukke ham ind i landet, med mindre han kommer for at blive gift med Elizabeth, må de begge tage deres aversion mod ægteskabet op til genovervejelse. Faktisk har de ikke så meget et valg,  hvis de vil fortsætte med at leve sammen.

Imens de amerikanske myndigheder behandler Filipes ansøgning, rejser de til Asien i en slags eksil, hvor de både fordriver tiden, og hvor Elizabeth går på opdagelse i den mærkelige institution, der kaldes ægteskabet, for kan hun blive okay med at skulle giftes igen?

Committed er af en mærkelig genre. Dels er det en memoir-agtig fortælling om deres ufrivillige eksil, og dels er det en antropologisk gennemgang af ægteskabet og dets betydning for kvinderne, for familierne og for samfundet. Bliv ikke skræmt af, at den indeholder så meget historie. Elizabeth skriver eminent,og  strukturen i hendes fortælling er ud over alle grænser beundringsværdig, for hun har proppet så meget konkret lærdom ned i en bog og samtidig formået at gøre det til en levende fortælling.

Jeg håber, at I vil tage jer tid til at læse denne bog.

2014-02-20 13.34.56

Her har jeg faktisk lavet en lille fejl. Da jeg tog billederne i torsdags, var jeg stadig i gang med at læse Mig før dig af Jojo Moyes, men som jeg sidder og skriver disse ord, er rødmen i mit ansigt ej heller tårerne fra mine øjne helt forsvundet. Mig før dig er en fantastisk kærlighedshistorie, hvor jeg både har klukleet over de finurlige ting, bogens hovedpersoner har sagt til hinanden, og tilladt mig selv at lade tårerne få frit løb, mens jeg har hikset mig igennem de sidste sider i bogen.

Hvem skulle tro, at en bog kunne få en til at græde? For mig er det kun sket en gang før, og det var en sommerferie for 2,5 år siden, hvor jeg læste en biografi om Audrey Hepburn. Inden I tænker “Hvorfor læste du så den triste bog, kvinde?!”, må jeg vel hellere lige fortælle, hvorfor den overhovedet kunne bringe mig ud over den kant.

Mig før dig handler om Louisa og Will, hvis liv krydses på en ikke helt frivillig måde og så absolut aldrig bliver de samme igen. Will er en ung tidligere forretningsmand og eventyrer, der i en tragisk ulykke mistede førligheden fra brystkassen og ned. The Buttered Bun, hvor Louisa har arbejdet, lukker pludselig, og da hun bliver fyret fra McD og ikke vil arbejde på natholdet på kyllingefabrikken, bliver hun overtalt af jobcenteret til at tage jobbet som Wills handicaphjælper i seks måneder. Will er sur og tvær, en rigtig skiderik over for Louisa, og har så absolut ikke accepteret sin situation. Men langsomt finder de en rytme, hvori de kommer igennem dagene, fortroligheden vokser mellem dem, og Louisa begynder at give igen på Wills sarkastiske kommentarer til hendes tøjvalg, og der er endda dage, hvor Will er i regulært godt humør, men efter Louisa overhører et skænderi mellem Wills søster og mor, som hun IKKE skulle have hørt, sætter hun sig for at få Will til at indse, at livet godt kan være værd at leve, selvom man er tvunget til at sidde i kørestol.

Det er en eminent kærlighedsroman. Jeg skal blankt indrømme, at jeg var en kende skeptisk, da jeg pakkede bogen ud. Hvad der ville ske mellem Louisa og Will kom ikke som en overraskelse (og I har med al sandsynlighed også regnet det ud), men det må ikke holde jer tilbage fra at låne/købe denne bog.

Fryser jeg af Martin Kongstad er en KÆMPE kontrast til de foregående to bøger. Faktisk er jeg lidt i tvivl om, om jeg vil få den læst færdig, for selvom jeg ikke gør mig i pladderromantik (det er Mig før dig altså ikke!), er jeg lidt skræmt af den kynisme, som Martin Kongstad anvender i Fryser jeg. 

Fryser jeg har jeg ikke læst særlig meget af endnu, men som jeg kan læse af de meget rosende anmeldelser af bogen, er det en bog, der gør op om de traditionelle tanker om parforholdet og monogami. Selvom jeg er en tryghedsfidus af kaliber, holder jeg af at blive udfordret på mine holdning og opfattelse af livet. Selvom ægteskabet jo reelt set er en institution, der fastlåser folk til hinanden, og at livet i et ægteskab ikke bør være anderledes, end hvis man blot er kærester, tror jeg også på, at det faktum, at man over for familie og venner (og staten) har udtrykt, at her står det menneske, jeg vil dele resten af livet med, giver en intimitet, som polygami – eller bare åbne forhold – ikke kan give, ligegyldigt hvor meget man fortæller sig selv, at parholdet er arkaisk, og at det ikke gør en noget, at man ikke ved, hvad ens respektive laver i frokostpausen på arbejdet.  Fryser jeg bliver efter al sandsynlighed en bog, jeg skal hanke op i mig selv for at få læst, men jeg tager udfordringen op.

2014-02-20 13.35.47

Den sidste bog er som den første også af Elizabeth Gilbert. The Signature of All Things var hun begyndt at skrive på, da Committed var udkommet, og her vender jeg tilbage til romantikken, big time romantik, hvis man spørger Anne-Sophie, der gennem sin søster bragte anbefalingen videre.

The Signature of All Things er en roman, der foregår i 1800-tallets England. Eftersom jeg ikke er begyndt på den endnu (men regner med, at den bliver et lille frikvarter fra Fryser jeg), får I lige forlagets ord om bogen: “The novel follows the fortunes of the brilliant Alma Whittaker (daughter of a bold and charismatic botanical explorer) as she comes into her own within the world of plants and science. As Alma’s careful studies of moss take her deeper into the mysteries of evolution, the man she loves draws her in the opposite direction—into the realm of the spiritual, the divine and the magical. Alma is a clear-minded scientist; Ambrose is a Utopian artist. But what unites this couple is a shared passion for knowing—a desperate need to understand the workings of this world, and the mechanism behind of all life.” Jeg glæder mig til at vende de første sider i bogen!

As always… Hvad læser I? Do share. Jeg elsker ny boginspiration, og eftersom jeg max så 10 min af den film, Sømanden så i går aftens, er jeg godt på vej til at vælge bøgerne frem for fjernsynet.

 

Share:

foto 1

*** Konkurrencen er slut, og den heldige vinder blev Line Møller, der har modtaget en mail fra mig ***

Jeg har lige været på posthuset for at hente en lille pakke fra forlaget Cicero. En lille valentinspakke, kan man jo godt kalde det 🙂 I den fine æske bag silkebånd og bolcher lå to fine bøger til mig, Mig før dig og Det sidste brev fra din elsker, begge af Jojo Moyes.

Ud fra bagsideteksterne er der tale om gedigen romantik. Ikke sødsupperomantik, men altomsiggribende kærlighed der forandrer folk og deres tilværelser, og kærlighed kan man ikke få for meget af. Kan man vel? 🙂 Jeg glæder mig i hvert fald til at krybe under tæppe i aften med rødvin, lidt (?) slik og Mig før dig, og fejre Valentins Dag på den måde, jeg allerhelst vil, nemlig sammen med min skønne mand, hvor vi er sammen men gør det, vi begge allerhelst vil. Jeg spår, at han skal se OL 🙂

 

Og som om det ikke skulle være nok, er det ikke kun mig, der skal have en gave fra Cicero. De vil nemlig også give en af jer disse to bøger.

For at vinde dem skal I blot lægge en kommentar neden for, hvor I fortæller, hvad jeres yndlingsbog var, da I var teenagere og in lååååve, alternativt bare den I læser lige nu 🙂

Konkurrencen slutter onsdag den 19. februar kl. 18, og vinderen bliver offentliggjort i dette indlæg.

Ha’ en dejlig fredag og en rigtig god weekend. Kh. fra Marina

 

Share:

2013-12-22 13.34.57

Nu er det efterhånden ved at være lang tid siden, at jeg lovede et indlæg om lille D’s yndlingsbøger, men here goes…

Lille D er nu 17 måneder, og det er disse syv bøger / bogtyper, der hitter mest i øjeblikket. Han er nu også så stor, at han kan “finde ud af” at sidde med en almindelig bog med tynde sider, og det gør det jo helt klar sjovere at finde bøger til ham.

2013-12-22 13.35.56

Den første bog, jeg vil fremhæve, er en bog, der hedder Der var engang – for de yngste. Denne bog fik D af sine oldeforældre (min mormor og morfar) i dåbsgave, og den er helt vildt god både til den alder, som D har nu, og også et længere stykke tid frem. Den indeholder rim og remser, eventyr, små fortællinger og også sider, der bare er fyldt med billeder, så der er noget at snakke om og digte videre på selv. Især eventyret De tre bukkebruse har vi læst rigtig mange gange, og det samme med Brum-Brum, der skal i vuggestuen og vise sine nye bøger frem, men det er ikke helt så nemt, som det burde være at komme derhen.

2013-12-22 13.36.43

Den her bog, er jeg ret glad for, at D har kastet sin kærlighed på. Det er nemlig den franske udgave af Disneys 101 Dalmatiner. Den købte jeg i 1999 i Redu i Belgien (Bøgernes By kaldes den) på ferie med min lillebror og forældre. Det er bare nogle fantastiske tegninger, der er i den bog. Jeg tror ikke, at det er min oplæsning på fransk, der gør, at han er vild med den 🙂

2013-12-22 13.37.22

Åh, og så er der Plet. Min barndoms lille gule hund. Løft og kig med Plet og hans venner. På julemarked november sidste år fandt vi denne bog i en rodekasse til en 10’er, og for hulan, hvor er den populær. Faktisk lidt for populær, nogle “flapper” er lidt medtagne. I denne bog er det klart overraskelsen ved at løfte flapperne, der er “det fede”, at vi træner dyrelyde og figurer og så de enkle og utrolig fine tegninger.

2013-12-22 13.37.42

2013-12-22 13.38.33

De næste to bøger er rene billedbøger, Valentins hjertevenner og Bartoldy. Her er tegningerne fantastiske, der er masser at snakke om (i Valentins hjertevenner skal man faktisk også finde Valentins venner og deres hjerter), og interessen for dem er slet ikke falmet, selvom bøgerne nu efterhånden har en del måneder på bagen.

2013-12-22 13.37.55

Denne bog om Lille Fant er vist ved at synge på sidste vers. Lille Fant-bøgerne udgør en hel serie, hvor Lille Fant og vennerne skal på både det ene og andet eventyr, Lille Fant fejrer fødselsdag, og jeg ved ikke hvad. Det er tykke papbøger, der kan holde til en hel del. De har været helt vildt populære og kan kun anbefales, også som “starterbøger”.

2013-12-22 13.38.08

Den store Halfdan for de små indeholder en masse wauw-effekt for de små. Popupbogen er spækket med de kendte og elskede Halfdan Rasmussen-rim og remser og sange. Og så er den jo også sjov for de voksne 🙂 Alle popup-effekterne er vildt godt lavet, nyhedsværdien i, at der ligger en sørøver gemt i kisten, er ikke blevet mindre for D, selvom den måske er åbnet 79 gange på en uge. Også en bog, der absolut kan anbefales. Skulle nogen lede efter dåbsgaver eller fødselsdagsgaver til de mindste, er denne et klart hit.

Det var vist de ord, der var i mig i dag. Kunne I bruge det? Og hvad “læser” jeres børn?

 

Dagens låge åbnes hos Manja, hvor molo har sat et fantastisk tylskørt på højkant.

Share:

2013-10-31 13.40.29

Ja, det gør jeg faktisk. Mit job er at læse for at blive klog og i sidste ende dermed gøre andre kloge. Selvfølgelig får jeg ikke penge for at pløje den ene krimi efter den anden igennem, men når dagen er blevet brugt i selskab med faglitteratur, føler jeg mig ikke færdig med at læse.

De sidste tre bøger, jeg har læst, har været disse tre, og selvom de (på nær en enkelt) er færdiglæste, har jeg ikke helt sluppet dem.

Den første, Den farlige dreng af Boris Cyrulnik, er en gave fra forlaget, må jeg hellere skynde mig at sige. Den taler virkelig til mit akademikerhjerte, for jeg er blevet så meget klogere, mens jeg har læst den. Boris Cyrulnik blev som 6-årig alene under Anden Verdenskrig, på flugt fra jødeforfølgelsen, uhyggeligt bevidst om at mærkaten “jøde” kunne koste ham hans liv. Bogen er delvist hans erindringer, delvist en lærebog i krisepsykologi og traumeoverlevelse. Med afsæt i sine egne erindringer om tiden under krigen, fortæller han om, hvorfor vi (og måske især børn) erindrer, som vi gør, hvorfor nogle ting kan stå klart i ens erindring, selvom noget beviseligt ikke er sket eller foregået sådan. Hans fortælling rørte mig dybt, og det er en bog, jeg er nødt til at læse igen for at få endnu flere detaljer med.

Dernæst  har jeg læst (og er faktisk ikke helt færdig med) Andre folks penge af Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg. Den handler om finanskrisen og har faktisk en vis relation til mit forskningsprojekt. Men hvor jeg beskæftiger mig med investorerne, handler denne bog om “driftssiden”, altså direktørernes og bestyrelsernes handlinger. Bogen beskriver på case-basis, hvad der skete i de enkelte selskaber, banker og andre virksomheder op til og under finanskrisen. Det virker helt absurd, når man læser det, men det var virkelig det, der næsten kørte Danmark i sænk.

Slutteligt har jeg haft fat i en af mesterforfatterne, Salman Rushdie. Med bogen Fortryllersken fra Firenze blev jeg hensat til 1500-tallets Østen, hvor en ung blond mand rejser til den indiske stormogul med en stor fortælling og en stor hemmelighed, som kun stormogulen må høre. Det er min første bog af Salman Rushdie. Han skriver eminent, og hans forfatterskab skal bestemt udforskes noget mere. Alene disse sætninger klukkede jeg længe over: “Så dør jeres mænd da af kedsomhed,” udtalte han. “Åh, men kurtisanen,” sagde Mogor, “hun lever da op til alle eders idealer, undtagen måske lige det med glasmosaikkerne.” “Man skal aldrig elske med en kvinde, der ikke er god til glasmosaikker,” sagde kejseren højtideligt uden at vise noget tegn på humoristisk hensigt. “Sådan en kvinde er en uvidende rappenskralde.”

Hvad læser I i øjeblikket? Do share – elsker ny boginspiration!

 

Share: