Vi passer på dig

Der er få ting, der er mere smertefulde for en forældre end at se ens barn have det dårligt eller have ondt. Hvad enten det drejer sig om drillerier fra såkaldte kammerater, fysisk skade i form af uheld eller sygdom, hvor barnet bare har det så skidt.

Helt grundlæggende – vi forældre passer på vores børn. Det skal vi, og det skal de vide, at vi gør. 

Jeg tror, at det er en fuldstændig grundlæggende forandring, der sker med forældre, når de pludselig ikke længere blot har dem selv at tænke på (respektiv partner aside). Vi vil gøre alt for vores børn. Tage deres smerte (følelsesmæssig eller fysisk) anytime. Vi siger tit til D, at vores lille familie er verdens bedste hold, og nu siger vi det også til lille C. Vi er et hold, og vi passer på hinanden.

Ovenstående billede vil jeg aldrig glemme. Det er lille C og jeg, der forlader børne- og ungeafdelingen på Skejby, efter at lille C i juni måned var indlagt hele to gange. Første gang, vi “ferierede” på Skejby, var hun helt ovenpå. Vi var reelt set kun på Skejby, fordi sygdommen var skidt, ikke hende. Anden gang var en helt anden historie, og Sømanden og jeg sad i timevis med hende i armene – “Vi passer på dig, vi passer på dig.”

Det samme sagde vi, da D sidste juni (ja, vi er ikke så glade for juni’er) var noget så ramt af skoldkopper og ikke kunne være i sin lille krop af bare kløe, ubehag og feber – “Vi passer på dig, vi passer på dig.”

Vi siger det, når børnene har mareridt. Vi siger til, når de kammer over og træthed og raseri. Vi siger det, når Disney-filmene er en tand for uhyggelige.

Og nu er lille C også begyndt at sige det til mig, når jeg får et af mine hyppige nyseanfald. “Åh åh, maj passer på daj.”, og hun krammer mig og holder en hånd på min kind. Situationen er morsom – det er den ubetinget – men samtidig varmer den mig også på et dybere plan. Ja, du passer på mig, og jeg passer på dig. Vi passer på hinanden ♥

Share:

4 Comments

  1. 8. september 2017 / 16:38

    Åh, altså. Tak for sådan en fin historie – og grundlæggende holdning. <3

    • cand.mor
      10. september 2017 / 07:01

      Tak, sødeste du <3

  2. 11. september 2017 / 12:29

    Fineste lille “historie”. Så kære de små mennesker. Godt vi har dem, så vi kan passe på dem og de på os 🙂

    • cand.mor
      11. september 2017 / 17:02

      Helt enig <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *