Glimt fra CIFF KIDS og noget om en konkurrence

En mere end begivenhedsrig uge lakker mod enden, weekendens fejring af en lille – nu 2-årig! – dame banker på (faktisk kommer gæsterne om ca. 2,5 timer, gisp!), men først et par glimt fra et af ugens absolut højdepunkter, nemlig CIFF KIDS. 

Lou og jeg regnede forleden sammen, at det i år er sjette gang, vi sammen besøger den halvårlige børnemode- og interiørmesse, CIFF KIDS. Det er efterhånden virkelig mange timer, vi har talt med dygtige og passionerede folk bag de forskellige brands, aet på pæne sager og vandret op og ned af messegangene og skrevet alenlange indre ønskelister. CIFF KIDS giver mig et lille blik ind i krystalkuglen og lader mig få en forsmag på, hvad vi kan forvente i butikkerne om små seks måneder (interiør kommer dog allerede i løbet af dette efterår), og jeg stornyder disse dage. I år faktisk så meget at jeg nærmest ikke fik taget nogle billeder. Lidt gjorde jeg dog, og et udpluk kan I se her.

Jeg vil vove at påstå, at jeg ikke kunne have valgt et bedre outfit til den varme messehal end dette;
let og lækker skjortekjole/tunika fra MarMar (-50% lige nu
og smørbløde snøresko fra ANGULUS (-40% lige nu: reklamelink).

Børnemessen er en skønsom blanding af “det plejer vi” og “hvad så i år?” og besøg hos gamle bekendte og nye brands, vi aldrig har hørt om. I ægte “det plejer vi”-stil lagde vi traditionen tro ud med brunch hos MarMar Copenhagen, der med SS18-kollektionen kan fejre 10 års jubilæum. Og sikke en fejring! Den kollektion skal I virkelig glæde jer til at se.

Af vores gamle kendinge var Wheat (hvor Ironman var special guest star!!), Christina Rohde, Knast by Krutter, Play for Life, Fabelab og mange flere naturligvis på vores must see-liste.

Blandt de nye “rising stars”, i hvert fald i min optik, findes  hollandske Rilla go Rilla, de har brands som Sticky Lemon, EefLillemor og Monk & Anna under vingerne. Ferm Living Kids‘ “fruitylicious”-kollektion med eksotiske fisk og frugter (to billeder op) er jeg nødt til at lægge lidt af de hårdttjente forskerkroner fra til 🙂

Hollandske EefLillemor

Og lige til allersidst… jeg kan se, at I er virkelig mange, der har været inde forbi konkurrencen om 500 kr. til Børnenes Kartel. Overraskende få har dog deltaget i den. Er det fordi, at I læser med fra mobilen, og det derfor er for besværligt at linke fra webshoppen i kommentaren? Har jeg fornemmelse af, at det måske kan være. Kan i hvert fald dårligt være fordi, at I ikke kan finde noget at bruge en femhundrelas på hos Børnenes Kartel 😉

Derfor har jeg ændret konkurrencebetingelserne, så I bare skal lægge en kommentar til indlægget. Så af stig, af sted, hvis I ikke har været med. Konkurrencen kører helt til søndag den 20. august, og I finder indlægget lige HER.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *