En magisk weekend og en fin kjole

Mandag er lidt hård i dag – det tør jeg godt indrømme. I weekenden blev min ældste barndomsveninde (vi har kendt hinanden, siden vi var seks år, gisp!) nemlig gift med sin skønne (nu) mand. Weekenden var ganske enkelt magisk. Fredag hjalp jeg og mange andre med at pynte lejren, hvor festen skulle holdes, op, lørdag vielse, reception og en eminent fest (med dertil hørende ømme fødder om søndagen), og til sidst et skønt punktum for weekenden med brunch og gaveudpakning.

Bryllupper er fantastiske – de bedste fester, jeg kender. Jeg har desværre ikke været til særlig mange, men i år blev hele to af vores bedste vennepar gift. Først et par fra D’s mødregruppe, som vi er lykkelige for at have i vores liv, og i weekenden så min dejlige barndomsveninde. Jeg ved, at bryllupper er bekostelige begivenheder, både for parret og for gæsterne, men hvor ville jeg ønske, at vi i hvert fald skulle til et bryllup om året. Åh, det ville være skønt. Se det som en lille opfordring, hvis der er folk i vores vennekreds og familie, der læser med 😉

Der er et par stykker, der har spurgt ind til min kjole, og den vil jeg da hjertens gerne skrive lidt om, for jeg følte mig også simpelthen så fin og veltilpas i den. Kjolen er fra River Island og købt på asos tilbage i vinter. Overdelen er oversået med det fineste perlebroderi, så kjolen er virkelig tung. Dog på ingen måde noget, jeg lagde mærke til, da den først var på. Normalt bruger jeg str. 36/UK8, men River Island er en smule lille i størrelsen, så der hoppede jeg i en str. 10 i stedet.

Kjole | River Island, kan købes HER sat ned til 484,69 kr.
Sko | Bare almindelige grå pumps fra H&M, lignende HER
Hårbånd | H&M, lignede HER
Clutch | model Fille fra Núnoo (GAVE)

Share:

2 Comments

  1. 7. august 2017 / 18:47

    Du rocker det simpelthen! Og dine briller er altså også ret fint!

    • cand.mor
      7. august 2017 / 18:49

      Hvor er du sød, altså! Får da helt røde kinder 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *