Og pludselig var han fem år!

Det vil være løgn at sige, at jeg kan huske D’s fødsel, som var det i går – det kan jeg ikke. Jeg trak mig så meget ind i mig selv på grund af smerterne, at det hele står lidt tåget. Størstedelen af tiden havde jeg øjnene lukkede, så der var flere mennesker, jeg slet ikke så på fødestuen, men hvis tilstedeværelse jeg mærkede. Det, jeg til gengæld tydeligt kan genkalde mig, er den altovervejende følelse af ansvar, af samhørighed, af kærlighed, der strømmede ind over vores lille familie og det lille menneske, der havde gjort sit indtog i vores liv. Og nu er han pludselig fem år! 

Om vi forstår det?! Ikke tale om.

Vi er måske en lille bitte smule i fornægtelse af, at han er fyldt fem (!) år, hele hånden, og faktisk skal i skole om et år. Når vi ser på ham, jah okay, så er han måske vokset en smule, siden den fredag i juli, hvor skybruddet raserede Aarhus, og hvor vores verden blev et bedre sted at være og til stadighed bliver.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *