It’s all good… nu

Egentlig havde jeg forsvoret, at der skulle skrives mere om sygdom her på bloggen. Det skulle være et overstået kapitel, og vi skulle videre i dagligdagens trummerum med rutiner, opgaver, måltider sammen ved bordet. Jeg må så nok desværre bare erkende, at jeg ikke helt var ovre det. 

Juni måned var sindssyg for os. To hospitalsindlæggelser (den sidste temmelig alvorlig), en masse lægebesøg, meget medicin, mange bekymringer og meget, meget lidt søvn. Vi kørte på, tog en dag ad gangen indtil i fredags, hvor min chef kom ind på mit kontor, og spurgte hvordan jeg havde det. Hun fangede mig på det helt forkerte (eller rigtige om man vil) tidspunkt, og endte faktisk med at sende mig hjem. Altså sådan helt bogstaveligt, som en chef nu kan gøre. Tog mig med ned til morgenkaffe med sekretærerne, fulgte mig op på kontoret igen, sagde jeg skulle pakke mine ting og tage hjem til mine børn. Og det gjorde jeg.

Jeg har nu holdt pause fra min afhandling i en hel uge, holdt fri sammen med børnene, hygget, slappet af, forberedt en masse til D’s fødselsdagsfest i morgen. Det har været mærkeligt, en smule skræmmende faktisk, at være væk fra afhandlingen så længe, men det har været godt for mig. Jeg var tydeligvis ikke færdig med at bearbejde alt det, der skete forrige weekend, da vi skyndte os mod Skejby, og en masse pludselig blev sat i værk på grund af hende den lille, der har en særlig plads i vores hjerter, og som vi vil give vores liv for.

Måske kunne jeg have sagt mig selv, at sådan en oplevelse, sådan en måned, kræver en masse ro og nærvær. Måske kunne jeg, måske burde jeg. Men jeg gjorde det ikke, det krævede et “venligt skub” fra min chef.

It’s all good… nu. Og på mandag er jeg så klar til at tage på arbejde og få skudt den afhandling afsted.

Share:

4 Comments

  1. 7. juli 2017 / 18:20

    Det forstår jeg virkelig godt. Kæmpe kram til jer alle <3

    • cand.mor
      10. juli 2017 / 08:58

      Nogle ting kan man desværre ikke bare skyde til side og komme over. At være bange for/over ens barn er en af dem…

      Tak og en masse kram retur til dig. Og god ferie!

  2. 8. juli 2017 / 08:50

    For Søren da. En virkelig fornuftig og kompetent chef du har dig. Ting tager tid og kræver ro, det lærte jeg også. På den helt hårde måde. God fødselsdagsfest.

    • cand.mor
      10. juli 2017 / 08:57

      Ja, hende sætter jeg også rigtig meget pris på. Jeg var aldrig taget hjem, hvis hun ikke havde puffet mig af sted, men det var godt set. Jeg havde brug for roen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *