Stol stadig på jeres mavefornemmelse – lille C er indlagt igen

24 dage nåede lille C at være væk fra Skejby, før hun blev indlagt igen. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at hun som barn ville blive indlagt endnu en gang, og da slet ikke, at der skulle gå mindre end fire uger, før hun igen skulle bæres ind på akutmodtagelsen.

Juni måned er ikke særlig god ved os, synes vi. Juni 2016 forsvandt i en em af skoldkopper, og juni 2017 vil blive husket som måneden med den amputerede ferie og en hel masse sygdom. Og nu også to hospitalsindlæggelser. 

I lørdags lagde jeg et billede på instagram, hvor jeg bad til, at vi ville få lidt mere ro på sygdomsfronten herhjemme. Sømanden var nemlig taget til noget familietamtam sammen med D. Lille C og jeg skulle have været med, men da hendes astmatiske bronkitis havde generet meget siden foregående eftermiddag, var vi blevet hjemme i forstaden.

Om eftermiddagen havde vi besøg af børnenes mormor, og vi hyggede virkelig, og jeg begyndte så småt at fortryde, at vi ikke var taget af sted sammen med drengene. Valget var dog klogt nok, for omkring midnat begyndte hendes astma at stikke helt af.

For at gøre en lang historie kort, så ringede jeg tidligt søndag morgen til Sømanden og fik ham hjem, fordi jeg begyndte at være nervøs for at være alene hjemme med hende, og inden morgen blev til eftermiddag, var lille C indlagt på Skejby. Igen. Hun var dårlig. Virkelig, virkelig dårlig og kæmpede med at trække vejret. Sygeplejersken i modtagelsen fik i løbet af få øjeblikke placeret mig i en stol med lille C i armene og give hende en iltmaske på. Hun havde brug for ilt, og det skulle være nu.

Det er skræmmende at være på hospitalet med ens barn, og mit hjerte bløder for de familier, der har landets hospitaler som vante gænge. Sidst lille C var indlagt, talte Sømanden og jeg om, hvor utrolig heldige vi var, at lille C trods alvorlig sygdom stadig var i godt humør og upåvirket af al postyret. Denne gang var hun ikke blot i en farlig tilstand, hun var også stort set ukontaktbar. Samme sygeplejerske fortalte, at det var godt, at vi var kørt af sted begge to, men hvis vi havde ringet efter en ambulance, havde det bestemt ikke været overkill. Dér trillede tårerne for alvor hos os begge.

Blodprøver og røntgen viste, at hun har en virus i lungerne, og hun har derfor fået masser af medicin og ilt. Hun har gudskelov været uden iltmaske siden i morges, og nu håber vi af hele hjertet, at vi må få hende hjem i aften. Og hvis ikke vi er så heldige, så takker vi for at have et sted som Skejby, for vi har været intet andet end trygge ved at have dem til at passe på vores lille pige ♥

Share:

8 Comments

  1. 26. juni 2017 / 11:04

    Årh nej, stakkels lille mus. Manger tanker til jer, håber lille C snart er helt ovenpå igen.

    • cand.mor
      28. juni 2017 / 10:07

      Tak, kæreste du…

  2. 26. juni 2017 / 17:05

    De bedste tanker til jer. Og selvfølgelig ønsker om snarlig god bedring.

    • cand.mor
      28. juni 2017 / 10:08

      Tak, Marie. Vi har heldigvis haft de bedste folk omkring os på Skejby, så vi er atter hjemme i forstaden.

  3. Mette
    26. juni 2017 / 20:32

    Åh, sikke en forskrækkelse for jer, god og hurtig bedring med hende.

    • cand.mor
      28. juni 2017 / 10:08

      Ja, det var virkelig en forskrækkelse. Ikke særlig behageligt at tænke tilbage på.

  4. 27. juni 2017 / 20:11

    Åh nej altså. God bedring

    • cand.mor
      28. juni 2017 / 10:09

      Tak for det, Trine. Satser på, at hun snart er på toppen igen. Nu er vi i hvert fald hjemme igen, og det var et vigtigt skridt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *