Efter 365 dage tilbage på pinden

Det slog mig her til morgen, da jeg åbnede vinduet på mit kontor, tændte computeren og trissede ned i køkkenet efter kaffe og en ske til min morgenmad – i dag er det præcis et år siden, at jeg havde første arbejdsdag efter min barsel med lille C. Allerede?! 

Jeg kan huske, hvordan det kriblede i mig af både iver og angst, da jeg til DJØFs barselsnetværk var ude at snuse til den virkelig verden og hvor svært jeg havde ved at få hovedet med mig efter 10,5 måneders mental dvale. Der var gode ting, og der var dårlige ting ved at være tilbage på arbejde. De gode vejede heldigvis mest og gør det stadigvæk.

Jeg er i den privilegerede situation, at jeg har et arbejde, hvor jeg beskæftiger mig med lige præcis det, jeg helst vil (og seriøst nørder igennem), min arbejdstid bestemmer jeg 90% selv, og jeg går klogere hjem fra arbejde hver dag. Så lever jeg med, at jeg i perioder arbejder meget, og at lønnen som statsansat ikke er noget, vi praler med 😉

Nå ja, alt er ikke honky dory, for dårlige afleveringer sidder også i mig resten af formiddagen, og som så mange andre mødre synes jeg også, at det er svært at få alle ender til at nå sammen, når hverdagen stæser af sted, og to do-listen bare bliver længere og længere. En sød læser spurgte mig for noget tid siden, om jeg ville skrive lidt om det at være i slutspurten af et PhD-forløb og samtidig være mor til to. Det vil jeg så gerne! Og også i mere generelle termer kommentere på hverdagscirkus, arbejdsforpligtelser og børn, der skal krammes. Og ambitioner, kærlighed, venner og alt muligt andet.

Kvinder kan alt – bare ikke på samme tid. Men hvordan skal vi prioritere?

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *