En hit n’ run på København

I skrivende stund sidder jeg i et DSB-tog, der bumler hen over Sjælland. Det samme gjorde jeg i morges. Jeg har i ordets bogstavelige forstand lavet en “hit n’ run” på København, hvor jeg tog toget 06:14 i morges, blev fragtet i taxa til KU, retur til Kbh. H med taxa igen og nu atter med måsen godt placeret i DSB’s blå sæder. En rigtig hit n’ run. 

Grunden til mit meget hastige besøg i vores dejlige hovedstad er, at jeg i dag har deltaget i et phd-kursus på Københavns Universitet om kvalitativ metode. Et sjældent godt kursus må jeg indrømme. Timingen af det var dog lidt kende skævt, for hvis det havde ligget bare seks uger før, havde jeg været på det ,inden jeg skulle lave den kvalitative del af min artikel. Heldigvis blev jeg dog bekræftet i, at jeg ikke var helt gal på den i forhold til metode og undersøgelsesdesign. Sikke en lettelse, haha.

Læs også: Kaos, thy name is DSB

Klokken er pt. halv seks, og jeg begynder at mærke, at jeg tumlede ud af sengen i morges kl. 05. Og at jeg kom alt for sent i seng i går. Og dagen før det. Og før den. Men så er vi ligesom i gang igen efter påskeferien 🙂

Har I for øvrigt haft en dejlig påskeferie? Jeg arbejdede man-ons samt nogle timer både søndag og i går. På den ene side føler jeg lidt, at jeg er blevet snydt for noget ferie, men samtidig havde jeg fire hele døgn uden arbejde, og det var – ærlig talt – en luksus, jeg sjældent under mig selv.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *