Fem fantastiske

 

Det store vide internet er en veritabel guldgrube for mig, og jeg bliver på daglig basis inspireret, provokeret, underholdt og meget andet. Som så mange gange før får I her fem fantastiske, der har moret og inspireret eller fået mig til at kramme mit guld en ekstra gang.

1. “Påskeæggeholdere”, en lille DIY fra Fabelab 

Vi starter i den hyggelige endnu med en lille DIY fra Fabelab, der kan træne børnenes (og de voksnes?) klippe-skills og samtidig pynte i vindueskarmen. Skabelonen er ganske gratis, og I skal blot putte “produktet” i kurven og gennemføre som et normalt køb, dog uden betaling selvfølgelig. Så får I skabelonen som pdf samt en mail, så I kan downloade igen senere.

2. A Cup of Jo: Seeing my body with fresh eyes

Et fantastisk essay om at blive tilpas i sin egen krop skrevet af Ashley Ford. Essayet er det første essay i en række om dating – fra sms’er med ens crush, til sex, til breakups – og jeg glæder mig, til næste essay kommer på.

3. Northrobe: Mindfull shopping

Endnu en gang har de dygtige piger bag Northrobe inspireret mig med et af deres indsigtsfulde og gennemarbejdede indlæg om shopping og forbrug.

“Lidt sat på spidsen. Mindful shopping handler om at kunne gennemskue, hvad det er for nogle tidspunkter, hvor vi tror, at græsset er grønnere på den anden side af det næste køb. Tit er der en anden og måske mere direkte vej til det, vi drømmer om, der ikke handler så meget om at eje – men i stedet for om at gøre.”

4. Blogsbjerg: Om børn, undskyldninger og institutioner

Linda har også været med i mine “Fem fantastiske”-indlæg før, og det er der en rigtig god grund til. Hun rammer nemlig – igen – plet med et indlæg om den måde, vi italesætter det at have vores børn i institution på. Jeg har i en tidligere (forsknings)artikel beskæftiget mig en smule med samfundsdiskurs – på et meget snævert område, javist – og derfor er jeg også blevet mere opmærksom på, hvilken betydning det har, hvordan vi taler om specifikke fænomener, begivenheder, folk og lignende.

5. Sole’s point of view: Den dag det hele startede

Et barsk indlæg at skrive. Tusinde gange værre at udgive. Så kun ♥♥♥ til Lone!

Share:

4 Comments

  1. Anna
    29. marts 2017 / 12:10

    Hej Marina:-)
    Først og fremmest tak for en dejlig blog som jeg efterhånden har fulgt længe uden at kommentere. Tak for links til især punkt 4 og 5. De får mig til at tænke på om du mon kunne have lyst til at skrive lidt om hvordan du jonglerer med det både at være ph.d.-studerende OG mor til to? Jeg er selv ph.d.-studerende ca halvvejs igennem og har en søn på 13mdr og har været tilbage til bøgerne nogle måneder nu. Synes det er rigtig svært at jonglere med barn og Baby 2 (AKA afhandling). Især fordi jeg oplever rigtig mange andre ph.d.-studerende jeg møder lægger 80+timer i sidste halvdel af forløbet, og det hverken kan eller vil jeg efter jeg er blevet mor. Det kunne være så spændende at høre hvordan du grejer den. Tager du mon på skriveferie? Arbejder efter putning (synes bare tit min hjerne er sendt mentalt på putning efter kl 19 efter jeg har født;) ), har I lagt en strategi for slutspurtsfasen osv? Jeg kæmper lidt med forventningerne til mig selv, jeg skal både være mor-der-jo-er-fleksibel-og-derfor-bør-hente-tidligt og den person, der gerne vil præstere noget akademisk gangbart som både jeg og vejleder er tilfreds med og som kan konkurrere med 80+timers-studerende. Oplever mange tænker, at det er så meget nemmere at være ph.d.-studerende når man får børn og sammenligner det meget med ‘almindelige’ kandidatstuderende/bachelorstuderende. Men jeg synes ikke det kan sammenlignes. Ja det er fleksibelt, men det er stadig minimum et fuldtidsjob, der skal stadig undervises 840 timer, deltages og præsenteres ved seminarer, planlægges og udføres udlandsophold osv. osv. Jeg føler ikke jeg rigtig kan ‘checke ud’ kl. 16. Især skammer jeg mig over at indrømme, at jeg virkelig bander det langt væk når den lille fyr igen igen nedlægges af vuggestuens vira, for der er jo ingen der dækker for mig, ikke et ord skrives på afhandlingen hvis ikke jeg selv gør det når jeg er hjemme med sygt barn, jeg kommer bagud. Bagefter så bliver jeg så vred på mig selv over at føle sådan, for min lille dreng har jo for pokker ikke bedt om løbenæse og feber. Ville være dejligt at høre dine tanker om hvordan du balancerer det hele:-)

    Mange hilsner til dig

    • cand.mor
      29. marts 2017 / 12:19

      Kære Anna, tusinde tak for din kommentar og kæmpe kram til dig. Jeg vil helt vildt gerne skrive sådan et indlæg, og så sent som i går sad jeg til frokost med to med-PhD’er, der også har familier, hvor vi netop talte om slutspurten. Vi hverken kan eller vil arbejde det antal timer, som mange af vores kollegaer uden børn gør op til aflevering.

      Kh. og rigtig god skrivelyst

      • Anna
        30. marts 2017 / 08:50

        Tak for svaret + kram. Det er dejligt at læse, at man ikke er helt alene med de tanker, og jeg vil glæde mig til at læse et eventuelt skriveri fra dig om det 🙂
        Også god skrivelyst til dig.
        KH

        • cand.mor
          30. marts 2017 / 08:55

          Du er bestemt ikke alene. Selvom PhD-jobbet prises for at være sååå fleksibelt (og jeg selv til tider deltager i jubelkoret), er det bestemt ikke ensbetydende med, at vi kommer let omkring arbejdsugen.

          Jeg går i tænkeboks mht. indlægget. Skal dog liiige være færdig med en artikel først 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *