Wheat Marvel nyheder på Wheats webshop og noget om power piger som Ariel og Belle

Lige siden jeg besøgte Wheats showroom tilbage i september, har jeg ventet på, at en helt særlig t-shirt fra Wheats designsamarbejde med Marvel skulle komme på webshoppen, og nu er de længe ventede Wheat Marvel nyheder endelig tilgængelige! 

Og hvilken t-shirt er det så mon, jeg har ventet på? Jamen, det er såmænd denne t-shirt med Hulk, som I også kan se på billedet øverst i indlægget. Lige præcis Hulk er lidt særlig hjemme hos os, fordi Hulk i storebror D’s optik legemeliggør styrke og superkræfter. Batman er sej, Superman da også, og Spiderman har bestemt også nogle kvaliteter, men skal “super” skrives med versaler, så kommer der til at stå HULK. Afhængig af hvordan “dagsformen” er på D’s syn på sin far som sej eller ej, så kan Sømanden være mere eller mindre stærk end netop Hulk 🙂

Jeg synes, at det er så skønt med den barnlige tilgang til “superhelte”, og hvis børn synes, at Captain America er the bomb, eller at der ikke findes nogen over eller nogen ved siden af Spiderman, så be my guest (apropos den nye Skønheden og Udyret-film). Selvom jeg på ingen måde er hellig i forhold til H&M’s prints med hverken Batman eller Lego Ninjago, så – hvis jeg må bestemme – hedder det Wheat med fuld skrald på den 4,5-åriges version af sejhed tilsat morens behagelige kompromis med Wheats fine fortolkninger af de klassiske stregtegninger. Tænker jeg ikke er den eneste, der har den holdning 🙂

Og apropos superhelte, ikke? Så synes jeg også, at Disney fortjener stående ovationer for deres (måske ændrede) anvendelse af piger som andet end blot “pynt” og “nips”. I min optik er Belle så absolut også en superhelt/superprinsesse og en gedigen power pige, der tør stå ved sine meningers mod og ikke vil giftes med klamrikken Gaston, og det samme med Ariel, der for kærlighedens skyld er villig til at gå længere, end hun selv troede muligt. Female empowerment FTW 🙂

Og som en afsluttende note, inden jeg smutter op og henter Hulk og min mini power pige, så har Wheat i dag lagt nyheder på webshoppen med netop Ariel. Lille C er netop ved at kunne passe str. 92, så hurra for at Disney-kollektionen nu også er tilgængelig for hende!

Happy shopping 🙂

Billedkilde: Wheat

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *