Her i huset #25

Her i huset…

… er det mandag. Ret meget mandag. Med trætte børn, trætte forældre, en gigantisk opvask, vasketøj ad libitum. Bare lidt mer’ weekend, tak…? 

… blev weekenden ellers startet tidligt med lukkedag i børnenes institution. Dejligt for børnene, upraktisk for os voksne. Jeg fik formiddagspasningen (jo jo, den gode “vi bytter til frokost”-metode) og udnyttede den til en tur på Moesgaard Museum, der er vores absolutte go to-museum. Vi kom lidt i 9 om morgenen og fik derfor gået en lang tur i skoven, inden vi fortrak indendøre til D’s yndlingssteder på Museet og en stor og god frokost. Begge børn faldt i søvn i bilen på vej hjem. High five til mig!

… er D dog ikke synderligt imponeret af Moesgaards kunst. “Aj, Mor, se lige en slatten ko, der!”

… har jeg tilbragt dagen med at lytte mig til mig selv (=de interviews, jeg foretog sidste og forrige uge). Aj, hvor jeg ikke kan fordrage at høre på lydoptagelser af mig selv! Kun lige slået af at se mig selv på video.

… derfor er det vel helt på sin plads med en “trøstepræmie”? ASOS har lige nu 20% rabat på mere end 1.000 kjoler (find dem alle her), og især disse tre (1, 2 og 3) vil være perfekte til forårets fester.

… havde jeg mig et lille Austen moment i København i sidste uge med Lydia, the wild child of Pride & Prejudice (kan desværre ikke lige finde den på nettet, men det er en slags fan fiction ud fra Lydias perspektiv). Ellers har jeg været lidt i et læsemæssigt tomrum, efter jeg færdiggjorde Transfervindue (læs min anmeldelse her) og Den usynlige Ivan Isaenko. Har I gode ideer til nye læseoplevelser?

… sov vi lige knapt ni timer i nat. Chancen for at få så meget søvn igen i nat er vist forpasset, men det var skønt. Og tiltrængt.

… har mine “Her i huset”-indlæg nærmest en slags sølvbryllup 🙂

… kan I stadig nå at deltage i denne konkurrence. Jeg har endnu ikke trukket en vinder.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *