5 forårsbebudere… eller håb om det i hvert fald

Det er svært hårdnakket at påstå, at foråret er på vej, når jeg sidder ved spisebordet og nærmest ikke kan se vores parasolfod for sne. Så skal man være ualmindelig optimistisk eller blot bekende sig til “alternative facts”. Jeg er ingen af delene 😉 Og dog! Jeg har set vintergækker og erantis rundt omkring på instagram, så lidt forår må der være på vej, eller også er det bare “fake news”.

Amerikanske paralleller aside, to af de ting, der for mig klart viser, at et sæsonskifte er undervejs, er: 1) en ændring i fodtøj og 2) bare arme. De af jer, der har fulgt med længe(re) ved, at jeg er en frossenpind af kaliber, og derfor skal jeg hverken vise ankler eller albuer, hvis vejret ikke er til det. Men nu begynder jeg at kigge på lettere fodtøj, lettere påklædning til både mig og børnene, så foråret er på vej. I hvert fald mentalt.

1. Kjole fra Serendipity

Ikke så hulens langt fra vores lille forstadsmatrikel har Glade Rollinger til huse. Uh, det er altså farligt med sådan en lækker webshop lige i nabolaget. Farligt skønt! Serendipity er, i min optik, et af de fineste mærker, Glade Rollinger har, og denne grå kjole med både vingeærmer og skørt fik mig til lige at holde vejret et millisekund. Den vil være så fin, til når vi til sommer drager på ferie til “de varme lande”, og ikke har brug for andet end badetøj og ultralet tøj i kufferten. Indtil da kan den jo sagtens bruges med strømpebukser/leggings og en cardigan eller en body, hvis man ikke er til bare arme endnu.

2. T-shirt fra Mini Rodini

Og for at blive i de bare arme. Det er en festdag for D (bogstavelig talt!), når han første gang får lov til at tage i børnehave iført t-shirt med korte ærmer. Han er et sommerbarn, ingen tvivl om det.

Den her t-shirt fra Mini Rodini blev jeg lidt forelsket i, da jeg første gang spottede den. Den er nemlig super cool ud fra både et børne- og et voksenperspektiv (i hvert fald fra mit), og modsat en del af MR’s andre ting er printet ikke på lys baggrund. Det gør den en hel del mere børnehave appropriate.

3. Sko fra ANGULUS: SandalerBallerinaerLoafers

Ja, jeg har et soft spot for ANGULUS’ sko, det ved jeg godt. Både til mig selv og til børnene. Som jeg skrev i indlægget her om ANGULUS’ nye kollektion, er denne sæson lidt særlig, fordi lille C skal have sit første par sandaler. D er langt ude over dens slags hjertekvababbelser over fodtøj, så så længe det er fornuftigt, får han selv lov til at bestemme farve mv. (tænker dog han vil være fan af disse). Lille C’s små tykke fødder skal vi dog have fundet et par til, og jeg skal ikke se mig fri for at glæde mig til det.

Mig selv har jeg også bevilget nyt fodtøj til. Det er årevis siden, at jeg sidst gik i ballerinaer (hvem sagde forældre-praktisk, host host), men de fine rosa ballerinaer på collagen står virkelig højt på min liste sammen med et nyt par loafers. Jeg har et par grå (dem i indlægget her), men de sorte her er i blankt læder, med spids snude og med knaster. Argh, hård battle om de hårdtoptjente forskerkroner 😉

Er foråret på vej hos jer?

Og et lille PS: Jeg har lige åbnet en mail om, at der er yderligere nedsættelser i ANGULUS’ eget outlet.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *