Hvornår har du sidst?

Hvornår har du sidst…

… sagt “Jeg elsker dig til nogen”? 

I går. Eller faktisk sagde jeg ikke “Jeg elsker dig” men “Jeg elsker også dig” til D, mens vi sad på gulvet på hans værelse og legede med LEGO. Han pausede lige sin leg, kiggede op på mig og sagde så de tre dejlige ord. Årh, smelte smelte.

Jeg er lidt splittet, hvad angår at sige “Jeg elsker dig”. På den ene side vil jeg ikke, at det bliver helt amerikanificeret, hvor man per automatisk siger “Låååve you”, når man siger farvel, afslutter en samtale og lign. Men på den anden side må børnene aldrig være i tvivl om, at vi elsker dem. Ikke et sekund.

… læst en ny bog, du vil anbefale til andre? 

I går aftes læste jeg videre i You’ll grow out of it, som jeg kort anbefalede i dette indlæg. Min begejstring er ikke blevet mindre. Den er så morsom.

… smagt noget mad, du aldrig har prøvet før? 

Ret beset er det ikke mad, jeg aldrig har smagt før, men i sidste uge prøvede jeg igen at smage på en oliven. Nej. Stadig ikke fan.

… ikke brugt emojis en hel dag?

Siden jeg fik min iPhone tror jeg ikke, at der er gået en dag (hvor jeg vel at mærke har skrevet sms’er eller været på instagram), hvor jeg ikke mindst én gang har skrevet en smiley, et hjerte eller lignende. Det, synes jeg egentlig, er lidt pinligt. På sin vis tragisk at vi er så afhængige af at kommunikere visuelt med andre og ikke kan “nøjes” med skriftsproget til at kommunikere med.

… været ude at flyve? 

I oktober sidste år, da jeg skulle til et PhD-seminar i Oslo. Faktisk har jeg ikke været ude at flyve andet end i arbejdsmæssig sammenhæng siden 2011. Vildt, ikke? Det laver vi så om på til sommer, hvor vi tager på sommerferie til “de varme lande”.

… været bange? 

I sidste uge i BabySam, hvor D blev væk for mig. Vi havde aftalt, at han skulle blive henne ved legetøjet men gerne måtte gå rundt i den afdeling. Da jeg kom retur med de ting, vi skulle have, var han VÆK. Gik rundt i hele butikken og kaldte på ham, var endda ude foran butikken for at kigge. Nåede næsten at gå helt i panik, da han betuttet kommer til syne i en gang med sin bamse i armene (han havde feber og var ret splattet). “Du skal jo svare, når jeg kalder på dig!!” Shit.

Share:

2 Comments

  1. 31. januar 2017 / 19:35

    Sikke et hyggeligt indlæg. 🙂

    Det er sjovt så forskelligt vi har det omkring det at sige “jeg elsker dig”. Jeg er vokset op med at slutte af med at sige “elsker dig, bye bye” – både fysisk og i telefonen. Sådan har det altid været på min mors side.

    Pierre er ikke vokset op med lignende (som i stort set ingenting), og da vi mødtes, synes han det var noget mærkeligt noget. Men han har faktisk også taget det til sig nu…
    Det bliver nok lidt en vane at sige det, ja, men vi ér meget kærlige, så for os virker det meget naturligt.

    Mht. emojis – åhh, hvor jeg kender det. Det er virkelig pinligt. Og kender særligt også de situationer hvor man ville ønske man kunne bruge en emoji. (abe der holder sig for øjnene) Ha ha! 😉

    • cand.mor
      3. februar 2017 / 17:26

      Tak, søde du. Det er jeg glad for, at du synes 🙂

      Det er nemlig helt enormt forskelligt. Jeg er vokset op i en Pierre’sk familie, men med børnene (og Sømanden) er det helt anderledes, og vi siger det ofte. I hvert fald en gang om dagen, men det bliver dog aldrig brugt som standardhilsen.

      Haha, jeg vidste, at jeg ikke var ene om den! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *