7 blogindlæg og artikler

Selvom jeg gerne vil blive bedre til at fortabe mig i bøgernes analoge verden (åh, duften af en ny bog!), må jeg erkende, at jeg gang på gang bliver suget ind i det store, vide internet. For der er virkelig meget godt derude. Både fra dygtige og indsigtsfulde bloggerkollegaer men også fra de mere etablerede medier.

Normalvis forærer jeg jer fem links i disse indlæg, men i dag kunne jeg simpelthen ikke begrænse mig, så derfor får I syv links, der fortjener jeres besøg. 

1. Blogsbjerg: Skål i cola på dét! 

Lindas fabelagtigt og virkelig, virkelig spot on indlæg om nu for pokker at lave være med at fokusere på enkeltelementerne i folks opdragelse af deres børn.

2. BeautybySilke: Makeuptips til dig, der bruger briller

Jeg har gået med briller siden fjerde klasse, og jeg har derfor brugt briller i al den tid, jeg har brugt makeup. Jeg kan dog stadig syntes, at det er enormt svært at greje, hvordan øjenmakeuppen skal/bør/kan være for at få det bedst mulige ud af den, samtidig med at den kapsles inde af et par briller. Og så er det heller ikke de samme “tommelfingerregler”, man skal huske, når man er langsynet vs. nærsynet.

3. Bærmonster: Du er ikke alene

Min skønne og empatiske veninde Marianne Luna har i dette indlæg taget bladet fra munden og i et ufattelig velskrevet indlæg åbnet op for et utrolig følsomt emne, unge og ensomhed.

4. Northrobe: Udsalgsguide

Udsalget synger vist på absolut sidste vers, så et link til Northrobe er måske en smule forældet, men ikke desto mindre bringer Thea og Trine en 5-punktsplan til at undgå fejlkøb. Udsalg eller ej.

5. Emily Salomon: Takt og tone: Potentiel graviditet

Da jeg tilbage i 2012 fortalte mine kollegaer, at vi ventede D, spurgte en af dem “Nå, var det så et uheld?” Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. For tænk, hvis det var. Hvilket formål tjener sådan et spørgsmål? Emily Salomon er blevet spurgt mange gange, om hun ikke er gravid, og nej, siger hun, det er kun ikke. I dette indlæg bringer Emily Gad en lille takt og tone over, hvordan man bestemt ikke skal gribe potentielle graviditeter an.

6. Alt for Damerne: Mikkel Lomborg – manden bag hr. Skæg

Jeg har soft spot for karakteren Hr. Skæg. Hans barnlige glæde, hans evne til at begejstre børn og lege læring ind i dem. Alt for Damerne bragte forleden dette ærlige og meget fine interview med Mikkel Lomborg, der spiller hr. Skæg.

7. The Guardian: 20 gode vaner der kan ændre dit liv

Potentielt meget “whimsy” og “fancy pancy”, men der er et par rigtig, rigtig gode ting at tage med fra denne artikel.

Share:

2 Comments

  1. 27. januar 2017 / 15:53

    Tusind tak for deling. <3
    Emily Salomons indlæg er også spot on – almindelig pli gælder også, selvom man tror, folk er gravide. Bare fordi man evt. bliver gravid, bliver ens krop jo ikke fælleseje. (P.S. Jeg er ikke gravid 😉 )

    • cand.mor
      30. januar 2017 / 18:25

      Så lidt, så lidt og ganske fortjent. Det var et virkelig godt indlæg, du skrev, Marianne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *