Hvorfor have en blog når man er “så klog”?

Tidligere i dag læste jeg en kommentar ovre hos altid dygtige Emily Salomon, hvor en læser spurgte, hvorfor hun, der har en lang uddannelse, vælger at bruge sin tid og sit intellekt på noget så intetsigende som neglelak og tøj. Avs! Selvom jeg som blogger ikke når Emily til anklerne (og mine læsertal udgør promiller i forhold til hendes), så kunne jeg dog alligevel mærke, at den kommentar også bed en smule på mig, for hvorfor har jeg, der qua min ansættelse som PhD-stipendiat vel egentlig godt kan betegnes som klog, en blog om noget så intetsigende som børn og legetøj

Først og fremmest er Emily højest sandsynligt et noget bedre menneske end mig. Jeg havde nok bare valgt at slette kommentaren, men hun svarede noget så fint og uden den mindste snert af irritation på, at det er det, der er charmen ved hendes univers. Hun deler både dybdegående interviews, debatterende artikler, opskrifter og små ting der begejstrer hende lige nu og her som blandt andet mode og neglelak. Så sobert og sagligt svar til noget, der reelt set var en sviner i glanspapir og “det er bare en nysgerrig undren”.

Dernæst kunne jeg en smule længere nede i kommentarfeltet finde en anden læser, der skrev, at hun også var højtuddannet, men faktisk ofte valgte at gå uden om de dybdegående interviews og debatterende artikler. Dette begrundede hun med, at bloguniverset for hende netop er en slags flugt fra det intellektuelle, hvor hun tillader sig at nyde små ting, der for samfundet må synes som ligegyldige.

De sidste bemærkninger kunne jeg så godt genkende mig selv i. Jeg har ved flere anledninger tidligere udtalt, at bloggen for mig er en slags ly for al den intellektualitet og “ordentlighed”, der omgærer mig på mit arbejde. På mit arbejde er tekster saglige, analytiske, sobre (dog: få kan fyre en subtil sviner af på skrift som jurister!) og gennemarbejdede i en uendelighed. Jeg har en meget bestemt skrivestil, når jeg skriver på mit projekt, mens jeg her på bloggen tillader mig selv en større grad af talesprog, lejlighedsvise bandeord (fy!) og først og fremmest en impulsivitet, der gør, at der sommetider ikke er langt fra tanke til handling.

Selvom et af mine mål med bloggen – også – er at nedbryde nogle fordomme eller opfattelser af, hvordan det er at arbejde på et keeeedeligt sted som et universitet, så er bloggen for mig også et rum til at falde i svime over små ligegyldigheder, som en af Emilys læsere skriver. Selvom en blog er et oplagt medie til at få sine holdninger længere ud, til at reflektere over ens arbejds- og familieliv (og oplagt de to i kombination), til at provokere og debattere, og jeg da også fra tid til anden gør det, så er det her, jeg siger til mig selv, at det er okay at sukke over smukt design og begejstres over gennemtænkt og lækkert legetøj. Det er helt okay, det er faktisk meningen.

Så ja, jeg – og Emily – kunne da vælge at fylde bloggen med intellektuelle indlæg, men hvorfor skal jeg? Det er jo min blog, og det er bare for sjov.

Share:

12 Comments

  1. 13. januar 2017 / 20:40

    Det er jo lidt det, der er så smukt med blogmediet – du kan fylde det med lige præcis det du har lyst til, og du behøver jo ikke engang at holde dig til ét område! ☺️ Det kan nok ikke lægges skjul på, at jeg fx godt kan lide at provokere lidt – især i forhold til normer indenfor familieområdet…men det betyder jo ikke, at jeg ikke også har et par gode opskrifter op i ærmet, eller lige vil flashe mine nye mom-jeans, når det passer sig (dvs. når jeg bestemmer, at det passer sig)

    • cand.mor
      16. januar 2017 / 14:13

      Jeg er så rørende enig, Therese. Vi mennesker indeholder mange facetter, og derfor er det kun smukt, at disse mange facetter også skinner igennem på vores respektive blogs, instagrams og lignende

  2. Lea
    13. januar 2017 / 23:43

    Åhh jeg er så enig med dig (og Emily) – i hvert fald fra bloglæser-perspektivet. Det er så befriende at koble af og lade det intellektuelle i baggrunden, når det er det der fylder størstedelen af hverdagene.
    Fint skrevet 🙂

    • cand.mor
      16. januar 2017 / 14:15

      Tak for din kommentar, Lea. Jeg nyder også utrolig meget det afkoblende i bloglæsning. Svarer lidt til at sidde og stirre ind i ilden, som når man sidder foran en pejs. Så gemmer jeg bare de mere teksttunge blogindlæg til en anden dag 🙂

  3. 14. januar 2017 / 09:09

    Blogland spejler jo bare ældre tiders forskellige magasiner.
    Vi mennesker uanset klogskab eller dumskab har vel brug for inspiration og så er vi naturligt nysgerrige anlagt:-)
    Rigtig god weekend til du og din guldklump!

    • cand.mor
      16. januar 2017 / 14:16

      Det er faktisk en enormt fin observation. Havde jeg slet ikke tænkt over 🙂 Også virkelig lang tid siden, at jeg sidst har købt et fysisk magasin.

      Tak for det, Maria. Håber du også havde en dejlig weekend.

  4. Henriette
    15. januar 2017 / 09:53

    Jeg er fuldstændig enig. Jeg læser også blogs netop for at søge udenom alt det dybdegående og intellektuelle, jeg har proppet min hverdag op med.
    Og hvorfor skulle man ikke kunne være til glimmer, neglelak og børnetøj, bare fordi man har en lang uddannelse (og sikkert også en titel derefter!) ? Det er vel det, det gør os til hele mennesker.

    • cand.mor
      16. januar 2017 / 14:17

      Jeg læser utrolig mange forskelligeartede blogs, men jeg må indrømme, at der er en overvægt af de mere “letlæste” indlæg. De tungere kan jeg dog heller ikke undvære.

      Det tænker jeg i hvert fald, at det er 🙂

  5. 15. januar 2017 / 16:12

    De små ting , som mange kvinder er optaget, og som meget er i Emilys blog, er desværre ikke særlig respekteret.
    Hvorimod, mænds interesser eller afslapning, har meget høj prioritet. Ja jeg tænker på sport fra fodbold til curling.
    Lige nu kører tv’et for høj skrue på nummer to fodboldkamp i dag, og hvis der er håndbold senere i dag, så skal der det da nok køre igen.
    Ja kvinder kan også interessere sig for sport og mænd for neglelak, det er en generalisering.

    • cand.mor
      16. januar 2017 / 14:20

      Tak for din kommentar, Eva. Jeg kan sagtens følge din observation. Gastromand er jo også “bare” en flok mænd, der laver mad, men deres blog opfattes (i min optik) som enormt seriøs og er vel respekteret. Jeg forestiller mig ikke umiddelbart, at nogle af deres læsere har bemærket, at deres uddannelser (hvad end de så er) måske burde fordre en smule mere intellektualitet end bacon og køkkengrej.

  6. 18. januar 2017 / 17:11

    Fuldstændig enig. Min(e) blog(s) samt kreative projekter er et frirum for mig – et frirum fra mit noget firkantede arbejdsliv. Når jeg har fri, har jeg behov for at få afløb for nogle af de sider af min personlighed, som mit arbejdsliv ikke ombefatter – derfor bliver det ofte meget simple ting jeg læser om hos andre bloggere og jeg skriver om i mit eget univers – og det er vist kun sundt 🙂

    – Vibe

    • cand.mor
      19. januar 2017 / 15:20

      Det er jeg glad for at høre, Vibe. Det lader til, at vi to har det på præcis samme måde. Mit arbejde kan godt – indrømmer jeg blankt 😉 – være ret nørdet og ja, så får jeg bare brug for noget i den helt anden ende af spektret, når jeg kommer hjem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *