#2016bestnine og godt nytår

Instagram flyder i øjeblikket over med #2016bestnine og #bestnine2016, små kvadratiske opsummeringer fra året, der er gået, i skikkelse af de mest likede billeder på instagram. Selvom jeg ikke er helt hooked på idéen om, at ens år skal opsummeres baseret på popularitet og andres bedømmelse af en, synes jeg dog alligevel, at #2016bestnine konceptet er ganske fint og en hyggelig allé af søde minder. 

Læs også: #2015bestnine og godt nytår

Mine #2016bestnine

1. Et hurtigt knips af storebror, der venter på mig i “lystunnellen” i Tivoli Friheden her i december, blev det mest populære billede i år. Et rigtig stemningsfyldt billede, hvis jeg skal sige det selv, fra en af vores mange, mange familieture sammen i 2016.

2. Stærkt inspireret af altid skønne Rosa fra Rouladegade lavede vi en forårsdag en overraskelseskage til Farfar, og D kunne næsten ikke være i sin egen krop af stolthed! Indlægget om overraskelseskagen til Farfar kan I læse HER, hvor I også kan finde link til Rosas spionkagebog.

3. Til lille C’s og min kombinerede fødselsdag i sommer lavede jeg denne mariehønekage, der med få effekter forvandler en virkelig simpel kage til en rigtig like-magnet. Kagen nappede i hvert fald tredjepladsen over de mest likede billeder hos mig i år.

4. Søde sager har været populært i år, men de små påskekyllinger af chokoladetrøffel er altså også skønne. Opskriften kan I finde HER.

5. Lille C, 1 år. No words needed ♥ Et fødselsdagsbillede af vores glade 1-årige fra vores sommerferie på Bornholm.

6. Mor-datter-selfies fik lille C og jeg taget en del af under min barsel, og dette er fra en småkold formiddag iført mormorstrik.

7.  Lille C og jeg besøgte i vinter Børnenes Kartel i Silkeborg (I kan se billeder fra vores besøg HER). Med sig hjem fik lille C den lækre hare fra Jellycat, som hun splattede helt ud med, da vi kom hjem.

8. Et billede fra Sømandens og mit bryllup, som  jeg lagde på i anledning af vores tre-års bryllupsdag. Tænk, om kort tid har vi været gift i fire år!

9. Lille C med springvand. Billedet er fra første gang, jeg prøvede at lave springvand i hendes hår, og sådan kom det til at sidde i mange måneder derefter. Jeg havde nemlig ualmindelig svært ved at tage mig sammen til at tage hende til frisør, selvom hun mere end trængte. Hun blev klippet sidst i august og i november og kører pt. lille pige-page gone troldehår-stilen med sit krøllede og viltre hår.

Og med denne lille opsummering af mit 2016… et rigtig godt og lykkebringende nytår til jer og jeres kære! ♥

Share:

4 Comments

  1. 30. december 2016 / 12:49

    Jeg har ikke fundet ud af hvordan man laver de der collager. Er faldet af på den kan jeg mærke. Men dine er ret fine.
    Godt nytår til jer.

    • cand.mor
      30. december 2016 / 13:14

      Hey, du fik lavet den, kan jeg se! 🙂

      Tak og i lige måde. Kram

  2. Henriette
    12. januar 2017 / 06:26

    Synes det er så sjovt at se, hvordan D og C’s store smil er helt ens. Mega hyggeligt! 🙂

    • cand.mor
      12. januar 2017 / 19:16

      Haha, det har du da ret i. De er jo helt ens. Har jeg slet ikke tænkt over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *