5 fantastiske indlæg og artikler, der fortjener et besøg

2016-05-18 14.31.23

Da jeg stadig var igang med mine sidste kandidatfag, havde jeg en lille indlægsserie her på bloggen med titlen “Dagens overspring”. Den titel kunne velsagtens også knyttes til dette indlæg, for jeg sidder i skrivende stund på min frysende mås indhyllet i tæppe og kaffedampe og har ualmindeligt svært ved at få ordene til at flyde. Næste “hurdle” i min artikel er en større udfordring, der ikke desto mindre har stor betydning for mit budskab med artiklen. Ordene skal falde korrekt, præcis og sådan at de “sælger” budskabet. Såh… lidt svært ved at tage hul på den opgave.

I stedet vil jeg dele 5 fantastiske links med jer, der er både hjertevarmende og sorgfulde, underholdende og uddannende. Rigtig godd læselyst. 

1. Cup of Jo: Sorgfyldt og alligevel hjertevarm og optimistisk reaktion på resultatet af tirsdagens præsidentvalg.

2. Northrobe om garderobeskabets special guest stars. Et lidt langt med virkelig godt blogindlæg, der højest sandsynligt vil gøre dig klogere på din egen garderobe. Benene op, kaffe i koppen og nyd Trine Lykkes kloge ord.

3. Politikken: Hvis I enten 1) griner lidt af dem, der serverer mad i et syltetøjsglas og lægger det på instagram/blog/fb eller 2) selv serverer mad i et syltetøjsglas og lægger det på instagram/blog/fb, bør I læse denne artikel. Den gjorde mig dels klogere på, hvorfor det er så hipt at servere mad i syltetøjsglas, og dels fik mig til at klukke lidt over, at der inden for de sidste par år er blevet brugt så meget krudt på madstyling.

4. Østfronten: Hvad gør man lige, når ens barn slår et andet på legepladsen? Ja, Stine er på bloggen endnu en gang, men hun har også skrevet et virkelig godt indlæg tilegnet den mor, der på legepladsen tog fin hånd om situationen, da hendes datter slog en anden.

5. Thirteen Thoughts: How to cut out distractions and be productive. Minder lidt om mit eget gamle indlæg her med 5 tips til en effektiv arbejdsdag. Måske disse to indlæg skulle læses endnu en gang…?

 

PS Det oprindelige indlæg til billedet øverst kan du læse HER.

Share:

2 Comments

  1. 16. november 2016 / 13:26

    Haha, ja, det er lidt sjovt…men jo, jeg tager da tit mig selv i at style maden lidt (især, hvis jeg tænker at bruge den til et blogindlæg eller lign.) Bliver sjovt at se, hvad det næste bliver – nu hvor syltetøjsglassene er ved at lide “død-af-iss-kantine-brug”-døden, haha! Vi kunne jo prøve at være first-movers og komme op med noget… mad i…en flaske? eller på en pind? eller måske ikke på noget overhovedet – bare smide det direkte på bordet? hahahaha 😉

    • cand.mor
      16. november 2016 / 19:34

      Jamen, det er frygteligt, ikke? Jeg tager også mig selv i at gøre det. Lægger rugbrødden sådan lidt skrå under skålen med min suppe – tjekker telefonens kamera – flytter lidt på rugbrødet – tjekker igen. Det er da så tragisk, men godt vi kan gøre grin med os selv 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *