Ørebarn vol. 2 // Here we go again

billede-11-08-2016-12-18-04

Vores børn er på utrolig mange punkter helt enormt ens og på lige som mange punkter totalt forskellige. Et af de områder, hvor vores børn har flere ligheder end forskelle, er på sygdomsområdet. Vores børn er ikke særlig tit syge (7-9-13), men når de så er, gør de det virkelig også ordentligt! Storebror har børneeksem – det har lillesøster også. Lillesøster har (som I måske ved) astmatisk bronkitis – storebror lå og stirrede på den diagnose, men vi fik heldigvis aldrig brug for medicinen. Storebror har dræn (fik lagt første gang som ikke engang et-årig), og på onsdag skal lillesøster også i fuld narkose. Æv! 

Dræn er kort sagt en lille plastikdims med form som en garntrisse, der tillader væske og pus at løbe ud af øret samt sikrer, at der er samme tryk i mellemøret som i omgivelserne. Får man ikke lagt dræn, kan man/barnet risikere høretab og hyppige(re) mellemørebetændelser, ligesom det også skulle være ganske smertefuldt for nogen at have forhøjet tryk i ørene.

Vi har dog ikke bemærket, at lille C har lidt af disse symptomer. (Det er heller ikke dem, der har ført os til ørelægen, men familiehistorik og præventive hensyn.) Hun sover (for det meste) fint nok om natten, hun snakker på livet løs, og hun kan gå. Hun har derfor ikke de “klassiske” ørebarnssymptomer, og jeg er skam også ganske sikker på, at vi godt kan kende hende igen, når hun har fået dræn i. Mange historier går nemlig på, at forældre føler, at de pludselig får et helt andet barn, når det først får lagt dræn og slipper for smerter og høretab.

Hvorfor skal hun så have dræn, når hun ikke er synderligt påvirket af det? Det korte svar vil være, at det er fordi, at ørelægen anbefaler det. Det lidt længere går på, at hun endnu er for lille til at kommunikere til os, hvis det gør ondt i hendes ører, og at væske i ørene bevisligt har en konsekvens for sproglig udvikling og motorik. Og så er det jo heller ikke meningen, at trommehinden skal være så spændt ud af væske.

Vi har fuld tillid til vores ørelæges vurdering og kompetencer, men derfor er vi forældre stadig en kende nervøse. Især over at skulle have lagt sådan en lille fidus i fuld narkose ♥

Share:

2 Comments

  1. 6. november 2016 / 19:24

    Jeg er også ørebarn. Og jeg kan sagtens huske hvor helt sindsygt nas det gør, når øret gør ondt! Held og lykke med hende 🙂

    • cand.mor
      6. november 2016 / 19:36

      Åh, det må bare være så modbydeligt! Og tak, kære du…

      PS Håber hovedet har det bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *