5 fine fredagsfavoritter // Når der skal brændes krudt af indendøre

161028-naar-der-skal-braendes-krudt-af-indendoere

Reklame - affiliate

Åh, den er svær, synes I ikke? Vinden rusker i træerne, temperaturen bevæger sig længere og længere ned mod frysepunktet, det er bullermørkt, og ungerne har stadig SÅ MEGET ENERGI! Det var tusinde gange nemmere at få brændt krudt af inden sengetid, da los kiddos bare kunne lukkes udenfor i sommerhalvåret. Så kunne de løbe i cirkler i en halv times tid, og så blev de så dejligt trætte bagefter. Altså i grove træk, ikke? 😉

Krudtet skal stadig brændes af, og mine fredagsfavoritter kan måske hjælpe med det, selvom årstiden ikke lige indbyder til udetid.

Derfor… 5 fine fredagsfavoritter til når der skal brændes krudt af indendøre. 

1. bObles tumlesten, 349 kr.

bObles er jo en giga klassisker, når det handler om at få brændt krudt af indendøre. Det oplagte eksempel er at lave en forhindringsbane gennem stuen (/køkkenet/værelset/hvor der nu er plads) og så tage tid. bObles er i denne uge kommet med en spritny nyhed, bObles tumlestenene, der træner fodmuskulaturen, og hvor den runde form har til formål at hjælpe foden til at huske at gribe fat. Som med (stort set) alt andet bObles kan tumlestenene her tilpasses den enkelte alder. Herhjemme kan storebror placere stenene langt væk fra hinanden, så der nærmest kan springes for at nå den næste, hvorimod det vilde for lillesøster vil være blot at træde op på dem og ned igen.

2. Gonge trædetoppe, 849,95 kr.

Et godt alternativ til bObles tumlesten er trædetoppene fra Gonge. De findes også som trædesten, men toppene er lige det højere, og der er derfor mere motorisk udfordring i dem.

3. Jupiduu rutsjebane, 1.999 kr.

Jeg er vild med denne rutsjebane fra Jupiduu. Ikke blot er navnet fantastisk (“Jupiduuuuu”, når man rutsjer ned af banen), men den er også virkelig, virkelig pæn at se på, og jeg er sikker på, at den ville vække kæmpe lykke hos begge børn. Men ak, men ak, den er både temmelig dyr (rimelig god dåbs- eller etårsgave måske?), og så har vi på ingen måde plads til den. Pivpæn alligevel!

4. Plantoys bowlingsæt, 299,95 kr.

1 strike = en ekstra godnathistorie. Eller 3 strikes i træk og så får vi risengrød i morgen? Er sikker på, at en omgang sengetidsbowling kunne få både Sømandens og storebrors (og måske også mit ;)) konkurrencegen helt op at ringe.

5. B Toys trommesæt, 499,95 kr.

Jeg ææælsker børnedisko! Det er få ting, der er sjovere og mere livsbekræftende end at danse løs med børn, men hvorfor ikke stå for musikken selv? B Toys laver farverigt og skønt legetøj, og denne store trommefrø kan man da kun blive glad i låget af. Og heldigvis kan den slukkes bagefter 😉

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *