5 fine fredagsfavoritter // PhD survival kit winter edition

phd-winter-survival-kit

Reklame - affiliate

Jeg ville gerne bryste mig af, at jeg aldrig brokker mig – det er så ikke heeelt sandt, for jeg er, som folk (vel?) er flest, sommetider også lidt af en brokrøv. Især når det kommer til kulde. De, der har fulgt med længe her på bloggen, ved, at der i AU’s gamle bygninger ofte er pivkoldt om vinteren. Ikke bare uh, jeg tager lige en uldundertrøje på i dag, men mere hvor er mine vanter? jeg kan ikke holde til at skrive på computer uden vanter. Det lyder grotesk, og det er det også. Især når man som jeg er født på de forkerte breddegrader 🙂

Mine fem fine fredagsfavoritter er derfor et vinter PhD survival kit, men måske andre frossenpinde også kan nikke genkendende til nogle af disse necesseties? 

1. Strikket pullover i uld fra Selected Femme, 359,95 kr.

Uld er bare vigtigt om vinteren. Punktum. Hvad enten man er over eller under en meter, er uld en rigtig god idé (lige bortset fra til folk med eksem). Der findes super mange fine og lækre striktrøjer, jeg ville elske at svøbe mig i, men inden jeg svinger dankortet, læser jeg altid på tøjets sammensætning. Polyakryl og polyester styrer jeg laaangt udenom. Ren uld, en smule cashmere eller silke, uhm så er jeg på. Og især i den budgetvenlige udgave. H&M har ret meget med kashmir og uld til fornuftige penge (og for øvrigt også fri fragt med koden 5631 til og med 9/10-16).

Selected Femme laver nogle skønne, helt plain pullovers i uld, der bare passer til alt og er en lun ven i kulden. Jeg har dem selv i tre farver og overvejer kraftigt, om ikke endnu en skal finde vej til mit klædeskabs “uldhylde”.

2. Mira tørklæde fra Aperie, 300 kr. (udsalg)

Jeg har virkelig et soft spot for det danske mærke. Dels er Josephine, der ejer Aperie utrolig sød, og dels er jeg en sucker for Aperies lækre sager. Lillesøster var så heldig at blive forkælet af Josephine med et babytæppe i barselsgave, og jeg er den lykkelige indehaver af både hue og tørklæder derfra (I kan se lidt her). Aperie har lige nu udsalg på webshoppen af både uld- og lædervarer, og der er virkelig gode kup at gøre. Det, jeg har på collagen, er sat ned fra 650 kr. til kun 300 kr. Er I mere til rektangulære tørklæder, er der også en del på udsalg til kun 200 kr. (find dem HER). En oplagt idé til lidt efterårsselvforkælelse eller måske til at være på forkant med julegaverne?

3. Uld/silkebody fra Claire, 349 kr.

Nu forbinder de fleste bodystockings med babyer og små børn, men det er faktisk super rart at have en body på i de kølige måneder, som sikrer, at man ikke skiller på midten, og vinterkulden alligevel får sit tag i en. Normalvis har jeg sværget til Joha, når det handlede om uldundertøj til mig selv (har to chemiser og en uldundertrøje fra Joha), lige med en kort afstikker til Wheat. I dag opdagede jeg så, at Svanebutikken også forhandler Clair Woman (“moren” til Hust & Claire), der altså også laver uldundertøj til damer. Den her rullekravebluse ser godt nok også lækker ud. Jeg er fristet.

4. Hammershøi-kaffekrus fra Kähler, 149 kr.

Dette kaffekrus har jeg allerede. Uhm, det er skønt at lune hænderne på et kaffevarmt krus. Næsten den halve fornøjelse. Jeg har kun dette ene krus fra Hammershøi-serien, og det er faktisk også fint. Og ingen må låne det. Det er miiiit! 😉

5. Hario V60Pour Over starterkit, 159 kr.

Jeg ville ønske, at jeg var sådan en rigtig kaffeconnaiseur (connaisseuse vel reelt set), men sandheden er, at jeg oftest er fint tilfreds med en kop Nescafe. Men alligevel elsker jeg at frekventere kaffebarer og nyde baristaernes koncentrerede håndelag, når de brygger en kop kaffe en kop af gangen. Jeg kommer nok aldrig til at nørde for alvor med min kaffe (min forskning er vist rigeligt nørderi for mig ;)), men kender I en kaffeafficinado (in spe?), kunne dette starterkit måske være en god, billig julegave?

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *