Tag mig tilbage til Bornholm og Guldbønnen i Nexø

billede-13-08-2016-12-00-16

Jeg fandt dette billede på min telefon forleden og fik instant udlængsel. Ikke langt, nej bevares. På den front har jeg ikke fine fornemmelser. Jeg vil bare gerne tilbage til Bornholm. Billedet minder mig først og fremmest om en ganske særlig ferie med tre af de mennesker, jeg elsker allerhøjest i denne verden, og dernæst om at jeg faktisk har oceaner af billeder og indlæg, jeg gerne vil vise jer, men jeg har bare ikke liiige fået det gjort.

Jeg elsker alt ved det billedet. En barnehånd der liiige sniger sig til at begynde på maden. Dejlige mad fra en skøn café, Guldbønnen i Nexø, vi tilfældigvis fandt efter en udflugt i nærheden. Familiehygge med spil og masser af tid.

Den dag havde vi besøgt attraktionen Bornholmertårnet, der ligger lige uden for byen. Rimelig presset (to sultne børn!) for at finde et godt sted at spise googlede vi cafeer i nærheden og fandt Guldbønnen i Nexø. Og faktisk kom vi igen dagen efter. Guldbønnen i Nexø er en fabelagtig café, der har som mål, at Nexø skal være en by, hvor både lokale og turister har lyst at være, og vi havde så absolut lyst til at være der. Vi blev faktisk hængende i flere timer og spiste dejlig (simpel men lækker) mad, drak kaffe, spille spil, spiste kage, læste historier og drak noget mere kaffe.

billede-13-08-2016-12-38-22

Guldbønnens hyggelige børnehjørne med både læsestof og legetøj

Kommer I forbi Nexø, eller bare til Bornholm generelt, kan vi så absolut anbefale et besøg hos Guldbønnen i Nexø. Nyd en kop kaffe og udsigten over havnen eller spil et spil Kalaha. Det er en lise for sjælen.

Adresse: Guldbønnen, Havnen 7, 3730 Nexø
Åbningstider: Tirs-lør 10-17, søn 11:30-16

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *