5 skønne indlæg og links, jeg synes, du bør besøge

2016-08-10-15-11-10

Jeg kender det fra mig selv – ved ikke, om I kan have det på samme måde – men sommetider kan jeg godt føle, at jeg internet-wise bevæger mig i lidt af en osteklokke. De samme blogs, jeg læser, de samme netaviser, jeg besøger, og de samme webshops, jeg køber hos. Bobler må gerne punkteres en gang imellem, og vi skal bringes på udebane. Derfor har jeg i indlægget her samlet fem links til spændende, inspirerende og tankevækkende blogindlæg og artikler, som, jeg synes, fortjener et besøg. 

1. Min dejlige veninde Marianne har i sin Sustainable Sunday-serie skrevet om at være venlig ved sig selv, ikke at dømme sig selv for hårdt og at ændre vaner en ad gangen. “En vane ad gangen er ikke det samme som at ændre alting natten over, flytte ud i en skov, smide telefonen væk og leve af nedfaldsfrugter. En vane ad gangen handler om at starte der, hvor det er nemmest, og så stille og roligt tage de sværere ting.” Find blogindlægget HER.

2. Om børn og nøgenhed. Er det okay, at børn leger nøgne i haven? Ja, for mig, men hvad med for legekammeraternes forældre? Find blogindlægget HER.

3. Helt utrolig nørdet og helt utrolig fantastisk. Om den rækkefølge, englændere (og danskere?) sætter adjektiver i. Find artiklen (fra min amerikanske yndlingsblogger) HER.

4. Diverse e-magasiner bliver spyttet ud på nettet i et væk, og der er altså – i min optik – temmelig stor forskel på kvaliteten af dem. Keiki laver skønne magasiner om både babyer og de lidt større børn og senest har molo sendt et magasin på banen, der sætter fokus på brandets overtøjskollektion for denne sæson. Foruden at indeholder afsindig flotte billeder, synes jeg også, at det er super cool med indlagte videoer (med tricks på ski). Den feature har jeg ikke set før. Find molos magasin HER.

5. Jeg har længe haft en kladde til et blogindlæg liggende oppe i hovedet. Bliver man lykkeligere af at eje mindre? Stine fra Østfronten er gået igang med et projekt om at leve mere minimalistisk (læs også gerne hendes blogindlæg), og derfor kom min gamle indlægskladde til at rumstere igen, for det er noget, jeg har tænkt rigtig meget over det sidste års tid. På Pinterest har jeg gennem længere tid samlet links til artikler og øvelser om mimimalisme, decluttering og lignende former for simple living. Find mit Pinterest-board HER.

Smid gerne en kommentar med links til noget, I har læst eller set på det seneste, der har bidt sig fast i jer. Min boble trænger til at blive punkteret 🙂

Share:

6 Comments

  1. 28. september 2016 / 13:58

    Tusind tak for linklove. 🙂 Det må jeg også selv i gang med på min blog igen, det er alt for længe siden! Og tak for inspiration med de andre links. 🙂

    • cand.mor
      29. september 2016 / 16:00

      Det var så lidt, søde. Synes, det er en virkelig god serie, du har gang i.

  2. 29. september 2016 / 06:24

    Det Marianne sagde

    • cand.mor
      29. september 2016 / 16:01

      Så lidt, så lidt. Synes du får skrevet nogle virkelig gode klummer, og lige den ramte spot on, da vi weekenden forinden havde haft besøg af nabodrengen til leg i badebassinet.

  3. 29. september 2016 / 06:26

    Ej, æv – aaaaaalle de sjove emojis jeg havde skrevet i min kommentar kom ikke med… Der skulle sttå “Det Marianne sagde :pegefinger op: :smileyface: :wink wink: hahah 😉

    • cand.mor
      29. september 2016 / 16:01

      Kan også mega godt lide dine emojis på skrift 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *