Her i huset #18

billede-25-09-2016-14-50-42

Reklame - affiliate og gave

Her i huset…

… er bestik totalt overvurderet. I hvert fald i følge hendes højhed, den 1-årig. ALT kan spises med fingrene. Havregryn med mælk, yoghurt, lasagne, boller i karry, you name it, alt kan! 

… blev nogen lovet et par timers enetid nede i byen i lørdags. Sådan skulle det så ikke være. Førnævnte 1-årige og meget bestemt dame ville ikke sove, og den 4-årige græd, da jeg skulle afsted. Så han måtte med, og vi forsødede mine ærinder med et besøg på foodfein.

… lavede nogen derfor “en Maude” og skred i seng i går. Aj, jeg udnyttede bare en ledig stund fra madlavningen (de andre var på legepladsen) til at smutte under dynen med en kop kaffe og mit nye seriefix på Netflix, Grand Hotel.

… er nogen åbenbart typen, der stjæ… hmm, låner!… sine børns vaskeklude fra Liewood (gave). Jamen, der er tre i en pakke – og de skal jo kun bruge en hver! – og de er sååå bløde.

… spiser vi åbenbart ingenting i forhold til de familier, som Meyers mad til de mindste er lavet ud fra. Vi lavede boller i karry i lørdags, og fik rigeligt mad til os alle fire plus to store bøtter til fryserne. 3 gange aftensmad i én portion. Jamen, så er der da rester for alle pengene.

… blev ugen skudt igang iført t-shirten fra dette indlæg. Simpelthen så passende.

… er vi totalt klar på at nappe endnu en grænseenke/-enkemandsuge. Eller… vi gør det i hvert fald. Sømanden er væk man-tors og jeg tors-fre (nat). Og så trænger vi vist også til et par rolige uger.

… tog nogen sine første skridt i går!!

Share:

4 Comments

  1. 26. september 2016 / 20:16

    Whey – så fik du fat i t-shirten? 🙂 Det var godt!

    Og tillykke med de første skridt…det er simpelthen en stor milepæl! Og held og lykke forresten med de sidste dage som græsenke – I know the feeling, har faktisk også været det de sidste dage (hvorfor vi endte med at spise ude i går og rugbrød/pandekager til aftensmad i dag, haha).

    Og kaffe. Snart 😉

    • cand.mor
      27. september 2016 / 09:15

      Yes yes, det gjorde jeg nemlig. Udnyttede fri fragt i stedet for at stæse gennem alle midtbyens butikker. Forsøgte også at tage et billede af mig og min kaffekop i går, men mine arme er åbenbart for korte til at kunne fange hele t-shirtens tekst 🙂

      Taaak! Jeps, det er så stort, og nu vil storebror hele tiden “træne” med hende.

      Haha, det er også en god plan! Vi spiser restemad fra fryseren, og køleskabet er gabende tomt!

      Rigtig snart! Vi må lige skrives ved. Min tid bliver lidt nemmere fra næste uge og så har jeg nogle dage i Oslo midt-oktober.

      Kram

  2. 27. september 2016 / 08:39

    Første skridt! Yay – så er det sikkert snart fuld fart frem 🙂

    Ej de vaskeklude har jeg også købt til pigerne – måske jeg også napper den 3. 😉

    Kh Lou

    • cand.mor
      27. september 2016 / 09:16

      Puh, bliver helt forpustet ved tanken 😉 Tænk at have de to med i Legoland. Minimum én voksen til hvert barn!

      De er så lækre! Og jeg har (som du kan se) tiltusket mig pandaen – min yndlings 😉 Bare mega ærgerligt jeg ikke kan passe morgenkåben dertil!

      Kram til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *