POMPdeLUX AW16 // Mine yndlingsstyles og gode nyheder

2016-09-25-12-35-17

Reklame | Indlægget er sponsoreret af POMPdeLUX

For et par uger siden samledes størstedelen af kvinderne fra “min vej” til det halvårlige POMPdeLUX homeparty, hvor vi denne gang skulle se nærmere på (og ae!) POMPdeLUX AW16. Jeg ved godt, at det måske er en smule gammeldags med homeparties og bringer reminiscenser fra vores mødres deltagelse i diverse Tupperware-parties, men de sidste fire-fem halvår har det været fast tradition på vores vej, og det er simpelthen så hyggeligt. 

Med hjem (eller det blev selvfølgelig sendt med posten) fik jeg selvfølgelig også lidt ting. Holdt mig virkelig i ave, men denne kjole (Goa Lt.) kunne jeg simpelthen ikke stå for til lille C. Den er med 10% uld, så jeg forudser, at det bliver en favorit til vinter. Og fordi den er så enkel, kan vi få brugt en masse mere livlige strømpebukser til. Det’ bli’r godt. Hillman Lt. sweateren i rosa med de små broderede bomber var jeg også nødt til at købe til hende. Og så prøvede jeg noget, jeg aldrig har prøvet før med PDL (med til gengæld med både Soft Gallery og MarMar) – jeg købte et par bukser til mig selv. Hillman Jr. bukserne i str. 152 kan jeg lige passe. Sidder godt nok en kende strammere end på den søde pigemodel, men jeg har dem på i dag, og de er de perfekt hjemmehyggebukser!

2016-09-25-12-35-39

Sala Lt skjorte

2016-09-25-12-45-53

Lancer skivanter * Sagamore Lt bukser

2016-09-25-12-50-17

Toulon Jr cardigan og Fabelab krone i baggrunden

Så jeg holdt godt nok igen til den shoppeaften, kan I nok se. Stakkels storebror blev helt forsømt 🙂 Jeg havde nemlig også på fornemmelsen, at børnenes efterårsgarderober var nogenlunde i orden. Så overraskede de begge pludselig, ved at lille C nærmest over night voksede ud af flere og flere str. 80-ting (basisbluser mangler vi så meget), og en masse af D’s langærmede t-shirts, der har ligget i dvale siden foråret, stumper simpelthen noget så frygteligt, og det udendørs børnehaveliv er simpelthen så hårdt for hans sweatpants.

Så da POMPdeLUX henvendte sig i forrige uge og spurgte, om jeg havde lyst til at samarbejde endnu en sæson, var timingen mere end perfekt. For POMPdeLUX er bare helt vildt godt tøj til fornuftige penge, og POMPdeLUX er bare tøj, der i stil og snit passer vores børn eminent, og ja, jeg køber også en masse til børnene fra POMPdeLUX, selvom det ikke er en del af et samarbejde. Det er bare skønt og pænt tøj, der både passer perfekt til institutionsbrug og til oldemors fødselsdag med fin skjorte og kjole.

2016-09-25-12-38-56

Iris * Hillman Lt bukser

2016-09-25-12-54-04

Lille hvid Jelly-kanin * Gibson Lt strømpebukser

2016-09-25-12-54-30

Elida Lt kjole med Fenn Lt cardigan i baggrunden

Her i indlægget har I kunnet se billeder af nogle af mine yndlingsstyles fra den store kollektion, POMPdeLUX laver hvert år, og POMPdeLUX AW16 er ingen undtagelse. Som noget nyt har POMPdeLUX i år lavet en lille uldkollektion med leggings, bodies og en tynd elefanthue, der passer eminent til sovehue i vuggestuen. Derudover har jeg fået lov at dele med jer, at POMPdeLUX fra næste sæson udvider størrelserne, så både de små (helt ned fra str. 62) og de større (og deres mødre? op til str. 170) kommer til at kunne hapse PDL hjem til klædeskabet.

Share:

2 Comments

  1. Lea
    25. september 2016 / 21:59

    Kan kun give dig ret! PDL laver virkelig virkelig pænt tøj i meget holdbar kvalitet til penge der er til at overskue. Jeg er selv kæmpe fan, specielt fordi designet på deres drengetøj er så fint!

    • cand.mor
      26. september 2016 / 05:40

      Ja, helt enig. PDL er bestemt ikke et af de mærker, hvor alt det “designmæssige krudt” bruges på pigesiden, og det kan tydeligt ses, synes jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *