Disney/Wheat // Lookbook og en ønskeliste

WheatDisney_FW16_5

Det er muligvis old news for nogen, men ikke desto mindre har jeg stadig svært ved at tøjle min begejstring for den nye Disney/Wheat-kollektion. Læs mere om kollektionen og se de fine lookbookbilleder og min (lange) ønskeliste i indlægget her. 

Det var tilbage i januar i år, at jeg første gang hørte, at Disney havde indgået et designsamarbejde med Wheat. I februar fik jeg så lov at ae de fine styles, da jeg besøgte Wheats stand på (børne)modemessen CIFF. Fineste fine sager. Og nu er kollektionens launch endelig inden for rækkevidde. Det er faktisk temmelig tæt på. Det er her allerede nu 🙂 Find det på Wheats egen webshop HER.

WheatDisney_FW16_2

WheatDisney_FW16_1

Et designsamarbejde Disney/Wheat vil (naturligvis, havde jeg nær sagt) være temmelig pigeorienteret. Filmen Frost skriger jo på at blive fortolket gennem Wheat’ske designbriller, og der er, når jeg ser på kollektionen, også en overvægt af pige styles. Men skal det være, så lad det være! Og i min optik formår Wheat at indkorporere Frosts eventyrlighed i et klassisk Wheat-univers, hvor pigernes pynteiver bliver tilfredsstillet på en måde, hvor også forældrene er tilfredse. Disney/Wheat må da være det perfekte kompromis.

Disney/Wheat-kollektionen er dog på ingen måde en Frost-kollektion, ej heller en kollektion, der kun tager pigemødrene i hånden. Hvor det pigede favnes af Frost, har Wheat valgt at fortolke den relativt nye film, The Good Dinosaur til drengene. En skøn blanding af fine stregtegninger og farlige dinosaurer. Filmen har vi endnu til gode at se herhjemme. Det må vi næsten have gjort nu. Derudover kan man knapt sige Disney uden også at sige Mickey og Minnie, og selvfølgelig er de også med i Disney/Wheat-kollektionen. Hvad enten man er til det lyserøde, det grå eller det helt mørke, findes der noget at kaste sin kærlighed på og få et smil på læben over, og det er vel det, Disney handler om. Smil og barnlig glæde.

I nyeste nummer af onlinemagasinet Keiki bringes et interview med designer og ejer af Wheat, Charlotte Galsgaard, hvor vi kan få lidt mere insider-viden om designsamarbejdet mellem Disney og Wheat, og de nysgerrige kan også læse, hvad næste sæsons samarbejde kommer til at byde på. Jeg kan forudse, at i hvert fald storebror herhjemme bliver ellevild.

WheatDisney_FW16_3

WheatDisney_FW16_4

Mine egne favoritter fra kollektionen kan I se på collagen nedenfor. Selvom filmen Frost aldrig rigtig slog an her i huset, må jeg blankt erkende, at den ærmeløse Frost-kjole (billede nr. 1 i indlægget her) er yndigheden selv, og havde jeg en lille pige, der tullede rundt og sang Læt it gåååå, ville jeg ikke tøve med at klikke den hjem til hende. Den eller kjolen i empiresnit (billede nr. 3 i indlægget her). Nogle gange skal prinsessedrømmen bare køres helt ud.

Derudover opdagede jeg, da jeg scrollede Disney-nyhederne igennem her, at der også er kommet undetøj (til drenge, til piger) og nattøj (til drenge, til piger natkjole/pyjamas) med hhv. Mickey Mouse og Frost. Det eneste, jeg faktisk lige mangler i kollektionen, er bodies til de små, men man har vel lov at håbe 🙂

Hvad synes I om Disney/Wheat-samarbejdet?

Dropbox

Billedkilde: Wheat

Konkurrence på bloggen: Vind bObles sandormen eller grisen. Konkurrencen slutter fredag den 9. september kl. midnat. Deltag lige HER.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *