I store træk

Billede 04-09-2016 16.06.29

Madpakkerne er smurte, tøjet er lagt frem, vi er splattet ud på sofaen, jeps, det er søndag aften! Det har været en weekend, hvor jeg føler, at vi har lavet alt og intet. Det er svært sådan lige at sætte en finger på, hvad vi egentlig har lavet siden fredag eftermiddag, men i store træk har vi… 

… fejret fælles 1 års fødselsdag for lillesøsters mødregruppe. Skønneste eftermiddag med virkelig mange børn og voksne i én stue. Sådan en fælles fødselsdag kan altså anbefales. Fabelagtigt koncept.

… haft ringet temmelig brødebetynget til vagtlægen, fordi nogen (læs: mig) kom til at overdosere D’s panodiljunior, fordi jeg kiggede forkert på pakken. Av, “dårlig mor” stod bøjet i neon foran mig! Heldigvis kunne vagtlægen berolige med mig, at det er den samlede dosis over døgnet, man skal have in mente, selvom det måske var lige meget nok at give ham. D vågnede frisk og frejdig her til morgen. “Den febermedicin var altså god, Mor!” Ja, undskyld, skat, at Mor kom til at dope dig.

… set Flådens Friske Fyre, bare storebror, Sømanden og jeg. Puttede i sofaen, mens lillesøs sov sin post-svømning lur. Meget tiltrængt tresomhed.

… beundret D’s tegning af os alle fire. Det er først for nylig, han er begyndt at tegne “rigtige” mennesker, men det går lige i hjertet (og tårekanalen!) på mig, hver gang han gør det.

… begået en vaffelgenistreg. Altså mig. Hvis jeg skal sige det selv. Belgiske vafler lavet på banan (helt sunde!) med jordbær og flødeskum til. Nøj, det var godt.

… vasket utrolig meget vasketøj. Altså bare i dag. Seks vaske nåede vi op på. Suk altså #nevernotwashing

 

Konkurrence på bloggen: Vind bObles sandormen eller grisen. Konkurrencen slutter fredag den 9. september kl. midnat. Deltag lige HER.

Share:

2 Comments

  1. 5. september 2016 / 09:37

    Hahaha, åh ha’ – godt at dopen virkede efter hensigten 😀
    Lyder ellers også til, der blev hygget trods det lille kemiske uheld. Weekend rocks.

    – A

    • cand.mor
      5. september 2016 / 09:52

      Jeps, måske ikke heeelt smart. Nok ikke en tilgang vi skal følge fremover 😉

      Det gjorde der helt bestemt, og jeps, weekend rocker så meget! Håber også din var god.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *