Fødselsdag? Hvem mig?

Billede 20-07-2016 18.20.51 (2)

Jeg fyldte 28 år i sidste uge – bum bum, there I said it! Jeg har altid været kæmpe fødselsdagsentusiast, også over min egen fødselsdag, men i år… hmm… har det virkelig ikke været med samme iver, at jeg kunne se min fødselsdag nærme sig. 

28-års krise, tænker I måske?

Umiddelbart vil jeg sige klart nej, men så alligevel. Måske det nærmer sig en alderskrise af en art.

Gennem hele mit liv har jeg altid været vant til at være den yngste (og laveste for den slags skyld også), og måske er jeg blevet lullet ind i en slags forvisning om, at sådan vil det altid være. Alle andre end mig bliver ældre. Ren Peter Pan 😉 Selvom jeg nu er gift, har to børn, to biler tillige og et hus i forstaden oven i puljen, så har jeg ikke set mig selv som sådan “rigtig voksen”. Og uanset hvordan man ser på det, så er jobbet på PhD-stipendiat, selvom det er tidsbegrænset, også et rigtigt voksenjob. Men er jeg voksen? Neeej!

Første gang, jeg tænkte, at nu klapper voksenfælden, var, da Sømanden en dag kom hjem og fortalte, at de nyeste kandidater, de havde ansat på arbejde, var fra 1992. Det er ikke engang samme årti som mig. Avs.

Men hvorfor er det så lige 28 år, der er det magiske årstal for mig? Hvorfor ikke en 30-års krise? Aner det ikke. I folkeskolen fik vi engang en ny klasselærer, der på det tidspunkt var 28 år. Der kan jeg huske, at jeg tænkte “nøj, hun er gammel!”, og hun havde endda “kun” kæreste og lejlighed.

Jeg er totalt irrationel – jeg ved det godt.

28 years and proud of it! Og nu vil jeg finde mine dinostrømper og køre på arbejde og lege voksen 😉

Share:

10 Comments

  1. Susanne
    27. juli 2016 / 08:43

    I mange år havde jeg det som dig. Altid den yngste og mindste og havde svært ved at se i øjnene, at jeg blev voksen og ældre. Jeg ser stadig markant yngre ud, end jeg er – og jeg lover dig, på et tidspunkt bliver også dét irriterende. Kom ind på en forskerlæsesal forleden, hvor en bibliotekar belærte mig om reglerne (som jeg godt kender) og sluttede med “nå ja, nu er du jo såååå…” “ung” var det ord, hans læber ikke ville slippe. Netop da havde jeg lyst til at sige “undskyld men hvor gammel tror du jeg er, og hvad tror du egentlig, jeg laver her?” Jeg har det efterhånden godt med min alder. Det gør ikke noget, at man har lidt anciennitet på kontoen, tænker jeg.
    KH 35 år og førstegangsgravid;-)

    • Susanne
      27. juli 2016 / 08:45

      Og tillykke med fødselsdagen:-)

      • cand.mor
        30. juli 2016 / 19:22

        Tak for det, Susanne!

    • cand.mor
      30. juli 2016 / 19:21

      Åh ja, det må også være træls. Sommetider kigger folk også på mig på arbejde, og det ser ud som om, at de er i tvivl om, om jeg arbejder der eller er studerende. Jeg har mest følt det i forhold til, når jeg skulle undervise. Der får man altså lidt mere pondus med alderen 🙂

      Tillykke med det! Håber du har det godt og baby behandler dig pænt.

  2. 27. juli 2016 / 18:03

    Tillykke. Bare rolig, 31 er langt værre! Puha. OG det der med at være voksen, ikk? Vi skal jo til at bygge, og jeg er helt færdig over hvor alvorligt alle tager der. Jeg syntes det er en fest, og sindsygt skægt at alle bliver så voksne. For det føler jeg mig overhovedet ikke. Heller ikke til forældremøder, hvor der er RIGTIGE voksne 🙂

    • cand.mor
      30. juli 2016 / 19:23

      Tak for det, Lone. Er det? Hmm, noget med en tatootid? 😉

      Og der er jo garanteret nogen, der kigger på os og tænker, at DER er de rigtige voksne. Øh NEJ!

  3. 28. juli 2016 / 21:44

    Stort tillykke! I just turned 46 and am still waiting to become an adult 😉 Age is just a number…. enjoy. It gets better and better!

    • cand.mor
      30. juli 2016 / 19:23

      Tak, Celena! Yes, age is just a number. Sometimes. But yes, I will, and yes, it certainly does 🙂

  4. Henriette
    1. august 2016 / 05:41

    28 er INGEN alder!
    Tillykke med din dag, jeg håber, den var god 🙂

    • cand.mor
      2. august 2016 / 06:45

      Tak for det, Henriette. Den var rigtig, rigtig god. Min kære mand formåede endnu en gang at tage fusen på mig og give mig overraskelse på overraskelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *