Feriebarn

Billede 16-07-2016 15.07.29

Fra lørdagens krabbefangerier med Bedstefar – én levende blev det til

I går havde jeg ualmindelig svært ved at tage på arbejde, for jeg vidste, at når jeg tog afsted, ville jeg først se D igen om tre dage. Jeg krammede og kyssede den arme dreng, indtil han til sidst måtte sige “Mor, jeg kommer også til at savne dig lidt”, så jeg kunne slippe mit greb om ham og slukøret sætte mig ud i bilen. D er på ferie hos sin farfar og farmor nu, og hvor meget det end piner mig at sige det, så har jeg det ikke helt godt med det. 

Jeg ved, at han kommer til at storhygge sig. Jeg ved, at han har glædet sig helt enormt, lige siden han fik det at vide. Og jeg ved, at hans farmor og farfar elsker ham over alt på jorden og passer lige så godt på ham, som vi, og der skal slet ikke herske tvivl om, at jeg virkelig under ham fire dage kun med fokus på ham, og hvor han ikke skal tage hensyn til sin lillesøster.

Der er bare lige det, at hans status som feriebarn betyder, at han så ikke er hjemme hos mig! Før lillesøsters entre i vores verden stornød jeg, når D var afsted på overnatning, så Sømanden og jeg kunne droppe forældrerollen og bare være kærester. Efter den lille dame gjorde sit indtog, er det som om, at jeg er blevet mere skrøbelig på en eller anden vis. Mere sårbar. Børnene (og også gerne deres far ;)) skal helst være i min nærhed.

Kald det hønemor, tigermor, løvemor, et eller andet. Eller kald det bare mor fyldt af kærlighed til sin lille familie ♥

 

D’s tøj (skjorte og jakke) er fra POMPdeLUX, der lige nu har 50% på det meste af webshoppen. Hans shorts er disse fra H&M, der med bæltet er perfekte til en dreng, der er smal i livet.

Share:

2 Comments

  1. 19. juli 2016 / 18:20

    You are so sweet! Of course, you will miss him but he will have lots of great stories when he gets back xox

    • cand.mor
      21. juli 2016 / 10:32

      And I can’t wait to hear about the adventures he has been on, when he comes home later today!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *