Crazy sock lady

Billede 18-07-2016 15.21.42

Reklame - affiliate

Aj, Marina, har du nu købt nye strømper igen? Og jeps, det har jeg. Inden for de sidste par måneder har jeg fået en ny mani med glimmerstrømper (især glimmerstrømper fra ASOS). Min samling er blevet udvidet betragteligt, og her er blot de fire, der ikke var til vask. Jeg kan muligvis godt blive betegnet som en kende fjollet, når jeg igen og igen klikker glimmerstrømper fra ASOS hjem, men D elsker strømper med superhelte, jeg elsker strømper med glimmer – hvad er forskellen? 

Okay så, han er lige fyldt fire, og jeg fylder 28 om et par dage, men når mit tøj er så relativt neutralt, som det er (eksempelvis i dag hhv. sorte slacks, hvid bluse og navy vamset cardigan), bliver min dag faktisk lige en tand bedre, når man mellem kanten af mine sko og mine bukser kan ane dinosaurer eller små vandmeloner. Så kald mig bare fjollet 😉

PS Pt. ønsker jeg mig disse med hhv. polkaprikker, grå blomster og flere dinosaurer, og så er ASOS’ glimmerstrømper i to-paks (de her og de her, som også er på mit billede og for øvrigt på tilbud til halv pris) virkelig anbefalelsesværdige både i forhold til krads og holdbarhed efter vask.

PPS Hvis I synes, at jeg er en kende fjollet over mine glimmerstrømper fra ASOS, så skulle I bare tjekke hashtagget #crazysocklady ud på instagram, så skal I se skøre strømpedamer!

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *