Hvis jeg var en mand, havde jeg fået lange løg

Jeg ved ikke, om I har lagt mærke til det, men de sidste par uger er utrolig mange bloggere og instagrammere begyndt at skrive Annonce/Reklame/Sponsoreret i deres blogindlæg og i tilknytning til deres instagrambilleder. Mange flere end før!

Det skyldes, at Forbrugerombudsmanden for noget tid siden udsendte sin fortolkning af reglerne om skjult reklame, der findes i markedsføringsloven (§ 4 til de interesserede). Af disse regler følger, at en reklame også skal fremstå som en reklame. Den må altså ikke skjules for modtagerne, hvilket jo på alle punkter er til at forstå. Der, hvor problematikken opstår, er bestemmelsen af, hvad der er en reklame, for det er nemlig ikke entydigt, og særligt ikke for bloggere og instagrammere. 

Bliver en blogger kontaktet af en virksomhed med henblik på at skrive et indlæg om dette eller hint, ja, så er der tale om en reklame, og indlægget skal markeres som sådan. Modtager bloggeren derimod en gave af virksomheden, afhænger klassifikationen som reklame eller ej af, om der foreligger en aftale (eksplicit eller stiltiende) om omtale af produktet. Altså er der et “noget for noget”-forhold mellem virksomhed og blogger? Men hvornår foreligger der er en aftale, særligt en stiltiende?

Derudover er der selvstændige fortolkningsspørgsmål i forbindelse med brugen af affiliate links, rabataftaler, udlån, fokus for indlægget/billedet og lignende. Jo jo, så I kan nok godt se, at der altid vil være arbejde for jurister i denne verden.

Der, hvor de lange løg kommer ind i billedet, er i forbindelse med… ja, faktisk er der særligt to stedet, men mænd har jo også to løg 😉

1. Angivelsen af, at der foreligger en reklame, jf. markedsføringslovens (afsindig uklare) definition

Når man som blogger/instagrammer (af helt forståelige årsager) er i tvivl om reglerne, men selvfølgelig gerne vil rette sig efter dem, er der – i min optik – en risiko for en uhensigtsmæssig overforsigtighed, der kan resultere i, at alle bloggere/instagrammere, der har bare den mindste smule virksomhedssamarbejder, plastrer alt til med ANNONCE, REKLAME, SPONSORERET eller lignende.

Vi kan bruge mig selv som eksempel.

Jeg har denne sæson et samarbejde med POMPdeLUX, hvor jeg bliver betalt i tøj. Derfor er en stor del af lille D’s garderobe fra netop det mærke. Kommer disse ting på bloggen, er det udtryk for en reklame. Dog er jeg så glad for POMPdeLUX, at jeg udover via samarbejdet med dem også selv har købt ting til D derfra. Disse ting er ikke udtryk for reklame. Så når D er på bloggen, er jeg altså nødt til at huske på, hvilket af hans tøj, der er reklamefinansieret, og hvilket, der ikke er. Det er ikke nemt… For at sikre mig, at jeg efterlever markedsføringslovens regelsæt om skjult reklame, kan jeg sagtens forestile mig, at jeg kommer til at skrive “Dette indlæg indeholder reklame” eller “Dette indlæg indeholder sponsorerede produkter” i starten af hvert indlæg her på bloggen simpelthen for at være sikker på, at der ikke lige har sneget sig noget med på billedet, som jeg ikke var opmærksom på.

Foruden den overforsigtighed, som ovenstående er udtryk for, giver det også et efter min mening forkert billede af bloggere og instagrammere. “Får de bare kastet så mange ting i hovedet, at det skal stå ved hvert indlæg/billede??” Nej, men vi tør ikke lade være…

2) Forbrugerombudsmanden

Retningslinjerne eller “de gode råd til bloggere” er blot Forbrugerombudsmandens fortolkning af reglerne – det er ikke regler!

Det problematiske i denne forbindelse er, at forbrugerombudsmandsinstitutionen ikke har kompetence til at udstede regler, men retningslinjerne bliver de facto regelskabende, fordi “reglerne” efterleves. En endegyldig fortolkning af det her afsindig uklare regelsæt opnår vi først, når reklame-bestemmelsen underlægges domstolsprøvelse, men hvilken blogger har lyst til at lægge blog til og i denne tvist agere David mod Goliath? Ikke mig…

Ovenstående er blot at kradse i overfladen af de usikkerheder og problemområder, der er gældende, når bloggere og instagrammere samarbejder med virksomheder. Forbrugerombudsmandens fortolkning af reglerne har været længe ventede (måske frygtede af nogen?), men hensigtsmæssigheden af deres indhold kan man vist roligt sætte spørgsmålstegn ved. Efter min overbevisning fremstiller Forbrugerombudsmandens “gode råd” bloggere og instagrammere som the bad guys og læserne som temmelig uintelligente, og det er ikke til gavn for nogen parter.

 

*** Følg cand.mor på Bloglovin’Facebook og instagram ***

 

Share:

2 Comments

  1. Anonym
    12. oktober 2015 / 14:06

    En kommentar til pkt. 1: Jeg tænker, at det må være muligt at holde styr på hvilket tøj der er sponsoreret, og så angive det ved de indlæg hvor tøjet er vist. Måske er det lidt et spørgsmål om vane? Som ph.d.-studerende er du uden tvivl vant til at holde styr på kilder og referencer. Jeg tænker at det må være en smal sag at gøre det med tøjet også. Så må I bloggere jo overveje, om bøvlet står mål med de goder I modtager 😉
    Som almindelig bloglæser er jeg overvejende positiv overfor reglerne. Jeg har fx været irriteret over, at flere pludselig havde en bestemt syverstol på deres billeder uden at det på nogen måde var nævnt, hvor den kom fra. Det synes jeg egentlig er skjult reklame og det styrker min opfattelse af bloggere som en lille smule ‘bad guys’, der gerne vil tjene penge på os læsere, men uden at vi opdager det.
    At markere alle indlæg med reklame er måske juridisk korrekt, men jeg synes ikke det vil være moralsk korrekt, da læseren så vil tænke, at mange af indlæggene alligevel ikke indeholder reklame, og så er vi tilbage i den gamle situation, hvor det som læser er umuligt at gennemskue, om indlæg indeholder reklame eller ej.

    • candmor
      12. oktober 2015 / 14:32

      Ork ja, det burde være enkelt, hvis man holdt sig et billedarkiv, som man så “konsulterede”, hver gang man tænkte på at udgive et indlæg. Men bøvlet? Ja helt klart. Og ja, det er virkelig værd at overveje, om besværet er det værd. Især fordi det jo ikke er gratis goder – vi betaler jo trods alt skat af de gaver, vi modtager. Eller… jeg gør. Kan naturligvis ikke svare for mine “kollegaer” 🙂

      Lige præcis den “case” (i mangel af bedre ord) er jeg helt enig med dig i. Utroligt som den stol pludselig figurerede så mange steder. Nok ikke fordi den havde været på udsalg…

      Helt enig! Men hvis vi risikerer økonomiske sanktioner for at bryde markedsføringsloven…?

      PS Hvorfor anonym?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *