Alle kan amme! Eller hvad?

DSC00336

Lille D 10 dage gammel – drunk on milk 🙂

Amning er det mest naturlige i verden, det er det bedste for dit barn, og alle kan amme! Færdig, punktum, sådan er det eller hvad? 

I takt med at min terminsdag med lillesøster nærmer sig med hastige skridt, kommer tidspunktet, hvor jeg igen skal til at amme (eller i hvert fald vil gøre en indsats for det), også tilsvarende tættere på. Det er sådan lidt med blandede følelser, at jeg nu kan se frem til endnu en omgang amning. Jeg ammede lille D og endte også med at stornyde den tætte kontakt, vi fik, når han skulle have mad. Desværre var det bare ikke en fornøjelse at få amningen etableret.

Min forestilling om amning var bygget på tanken om, at det er det mest naturlige i verden, en medfødt refleks for spædbørn, og selve amningen ville foregå 1) Barn til babs, 2) Spis, 3) Bøvs. Ikke just… Av, for helvede hvor gjorde det ondt! I den der overlevering fra kvinde til kvinde og hele fødselsforberedelsesdelen var der ikke lige nogen, der havde fortalt mig, at amning kan være en noget så pinefuld affære. Lille D havde et sug, der kunne gøre en industristøvsuger misundelig, og ganske, ganske hurtigt (faktisk allerede på patienthotellet) fik jeg vabler/blæner på mine brystvorter. De blev regulært slidt ned.

Men barnet skulle jo have mad!

Jeg kæmpede og kæmpede og kæmpede med den forpulede amning, og jeg bliver nærmest flov ved tanken om alle de gange, jeg har grædt over, at nu vågnede lille D fra sine minutlure (søvn var ikke lige favoritaktiviteten hos den lille mand), for en vågen baby betyder, at mor skal sætte sig og knappe op. Under lille D’s fødsel sagde jeg nærmest ikke en lyd, men under amningen derimod måtte Sømanden fysisk holde mig nede i stolen. Jeg sparkede ham, og jeg bed ham. Nogen måtte jeg få smerten til at gå ud over, og det skulle bestemt ikke være lille D.

Lille D’s manglende vilje til at sove og den meget smertefulde amning medførte, at jeg i lille D’s første måneder var temmelig stresset, og en stresset mor producerer ringere mælk. Derfor tog lille D ikke nok på, og der skulle skrues op for amningen. Vi måtte endda stå med ham under en kraftig lampe om natten for at vække ham tilstrækkeligt til, at han kunne spise. Virkelig en dårlig spiral!

Seks uger tog det, før amningen (med god hjælp fra suttebrikker og Lasinoh-creme) blev bare nogenlunde til at holde ud. Hvorfor blev jeg ved? Helt ærligt aner jeg det ikke.

Jeg skal bestemt ikke afvise, at “ammepolitiet” og mine egne forestillinger om, hvad “en god mor” er, havde en rolle at spille. Min egen stædighed var nok også af afgørende betydning. Jeg ville simpelthen bare så gerne amme mit barn.

Sømandens moster er afdelingssygeplejerske på Mor-Barn afsnittet på Skejby, og hendes råd og støtte var en stor hjælp dengang. Hun har senere gjort mig opmærksom på, at der findes en mulighed ud over sundhedsplejerskesystemet til at få hjælp med amning og andre råd om at få en god barsel. En mulighed der meget gerne måtte have eksisteret, da vi fik lille D. Gitte Engdal van Dillen driver firmaet God Barsel, hvor hun gennem sin certificering som ammevejleder blandt andet giver råd om opstart af amning og hverdagen med en nyfødt.

Der er slet ingen tvivl om, at Sømanden og jeg føler os langt mere rustede til forældrerollen denne gang. Vi gjorde os nogle gode – og nogle dårlige – erfaringer med lille D. Vores katalog over mulige løsningsforslag er så at sige blevet indskrænket en kende, så vi bedre kan navigere i grådfarvandet. Men med hensyn til amningen stiller jeg mig lidt anderledes denne gang – jeg vil simpelthen ikke kæmpe så længe, for at det skal fungere. Med lille D gik Sømandens og min verden i stå, og alt handlede om ham. Denne gang skal hverdagen altså køre nogenlunde gnidningsfrit selv efter lillesøs’ ankomst. Vi har ikke tid til at sætte verden i stå, når hun skal spise, og lille D hverken skal eller bør se mig så forpint, hver gang hun skal ammes. Han ender jo med at smide hende i skraldespanden, hvis hans lille hoved regner ud, at hun er en kilde til smerte og tårer 🙂

Jeg vil så utrolig gerne amme lillesøster også, men det er ikke noget, jeg vil gøre for enhver pris. Nogle gange må man smide håndklædet i ringen og huske på, at moderskabet ikke sidder i brysterne.

 

Konkurrence på bloggen: Vind en valgfri gåbil fra Italtrike i indlægget her. Konkurrencen slutter mandag den 3. august 2015 kl. midnat.

 

*** Følg cand.mor på Bloglovin’Facebook og instagram ***

 

Share:

17 Comments

  1. 28. juli 2015 / 12:31

    Dit forløb med lille D minder rigtig meget om mig og min den første. Jeg havde ikke tænkt over amning som en issue under graviditeten. Det viste sig at være en kamp og det tog 6 uger før vi kunne smide ammebrikkerne. Det var ren stædighed fra min side der gjorde at vi fortsatte og ikke kastede håndklædet i ringen efter en uge – jeg VILLE amme! Jeg var så nervøs da jeg ventede lillebror, men overbevist om at jeg ville kæmpe igen, dog ikke for enhver pris. Det viste sig at mælken løb til med det samme næsten og lillebror var så god til at spise (og har været det lige siden!) selvfølgelig gjorde det ondt i starten, men slet ikke så voldsomt som første gang. I dag ved jeg at det var den kæmpe indsats fra min side som gjorde amning muligt første gang – og jeg er faktisk mega stolt af mig selv. Det skal du også være. Måske viser det sig at alle dine bekymringer er uden grund 🙂 Du har ret i at amning ikke definerer hvor god en mor man er!

    • candmor
      29. juli 2015 / 11:48

      Det var da helt vildt, som vores forløb ligner hinanden, og nu kan jeg vist bare håbe, at min anden omgang med amning bliver lige så god som din 🙂 Tak for din positive historie.

  2. 28. juli 2015 / 19:55

    Jeg overlevede den første måned med suttebrikker. Måtte grædende (og truende) forlange brikkerne på barselsgangen, imens jeg pegede med helt spændt blødende bryst. Det holder bare slet ikke. Asger er også, som du meget rammende beskriver det, en industristøvsuger og glubsk. Brikkerne er simpelthen SÅ gode, og den der creme jeg aldrig kan stave til… Vi er oppe 4-5 gange mellem 22-06 og jeg er så glad for at jeg ammer. Tænke hvis jeg skulle op og varme flaske hver gang. Arg! meget nemmere at ligge ned og amme i søvne, for ja, ungen ligger stadig imellem os. Han har stort behov for fysisk kontakt (det har jeg ikke så meget længere :-/ )

    • candmor
      29. juli 2015 / 11:53

      Denne gang har jeg indkøbt ammebrikker på forhånd. Og tjekket at vi har Lasinoh-cremen! Skal ikke have en forvildet mand til at stæse ned på døgnapoteket, hvis jeg sidder en sen nattetime med blødende brystvorter og forsøger ikke at vække D.

      Oh yes, det kan jeg levende forestille mig. Sikke meget ekstra søvn du får! Okay, ringe trøst, men du ved… 🙂

      (Har dig for øvrigt stadig in mente som vikle-backup, hvis youtubevideoerne og barnet ikke arbejder så godt sammen.)

  3. 28. juli 2015 / 20:53

    Giver dig ret de sår gør næsten lige så ondt som at føde. Fy for den. Jeg fik denne gang så på det ene bryst og jeg sad næsten helt oppe i loftet hver gang hun hapsede fast. Heldigvis gik det hurtigt væk igen. Men jeg forstår virkelig godt kvinder der giver op hvis de sår ikke ved hele for de gør simpelthen så naller at jeg bare får det dårligt ved tanken.

    Krydser fingre for et godt ammeforløb 🙂

    • candmor
      29. juli 2015 / 11:55

      Det går så pivondt, og smerten stopper jo ikke, lige som når man har født barnet. Og sådan en amning kan tage lang tid! Avs avs, er glad for at jeg har et lager af både lasinoh-creme og suttebrikker.

      Tak for det, Camilla!

  4. Sidse
    29. juli 2015 / 09:11

    Jeg havde et helt forfærdeligt ammeforløb med mit første barn. Hun er født fortidligt ogmalkemaskiner kan bare slet ikke det samme som babyer. Så jegkæmpede med amning og udmalkning hver 3. time døgnet igennem i 8 uger indtil jeg måtte smide håndklæder i ringen og sige at de psykiske konsekvenser ved at blive ved med at fejle var for store.
    Lige nu ligger jeg med tre dage gammel lillesøster og venter faktisk på at den selv samme ammevejleder som du har henvist til skal dukke op og hjælpe mig videre… For jeg vil gerne kæmpe meget, men denne gang må jeg også stoppe mens tid er…

    • candmor
      29. juli 2015 / 11:58

      Åh altså, Sidse, hvor er jeg ked af at høre, at du startede med så ringe et forløb med jeres ældste datter, men dejligt at du sagde stop. Håber at God Barsel kan give dig en god barsel. Du må endelig lige vende tilbage, hvis det har været godt.

      • Sidse
        31. juli 2016 / 20:43

        Jeg så lige det indlæg du henviste til i”sidste år i juli”… Nu et år efter kan jeg sige at God barsel var en kæmpe hjælp, men at min amning desværre ikke kom til at fungerer… Så efter 4 uger måtte jeg give op, det var dog en ok oplevelse og beslutning i modsætning til forløbet med min store pige!

        • cand.mor
          2. august 2016 / 06:44

          Kæreste Sidse, hvor er jeg glad for at høre, at du fik råd og hjælp, men især for at din oplevelse var en verden til forskel fra sidste gang. Det er dejligt at høre!

  5. candmor
    29. juli 2015 / 11:51

    Amning skal have et kæmpe go fra mig, for det er bare tæskhamrende praktisk at kunne amme, og de måneder, hvor lillesøster skal være med mig, når jeg skal noget af længere varighed, overlever jeg nok.

    Meget spændende! 🙂

  6. Stine
    29. juli 2015 / 23:25

    Av… imponerende at du kæmpede.

    Jeg fik faktisk af vide til fødselsforberedelse på Skejby at amme etablering kunne være svær og mener også de fortalte os at man kunne ringe gratis til forældre&fødsel.

    Vores problemer kom først senere og da har jeg været rigtig glad for ammenet.dk (de har også en lukket fb-gruppe med uddannede ammevejledere ).de holder dog Sommerferie en uge endnu,men tænkte tippet var værd at give videre. Det er ganske gratis. Man kan også finde en del godt på ammenet.dk/wiki- selvom noget af det trænger til en updateting.

    Håber dog for lillesøster er langt lettere og har en bedre sutteteknik.

    • candmor
      3. august 2015 / 14:52

      Tak for det, Stine. Bagefter tænkte jeg (måske mere “vi”), hvor hulan jeg (vi) havde fået de kræfter til at blive ved med at forsøge at få den amning veletableret.

      Det var da dejligt lige at blive “advaret” 🙂 Der var desværre ikke fødselsforberedelse på Skejby, da jeg ventede lille D, og som flergangsgravid må man ikke komme med på holdene på Skejby.

      Skønt – tak for tips! Melder mig lige ind med det samme.

  7. 30. juli 2015 / 00:00

    puha, jeg kunne have skrevet præcis det samme. Jeg kæmpede også seks syv uger før amningen kun gjorde moderat ondt. Hvis vi skal have en toer, tror jeg heller ikke jeg vil kæmpe lige så hårdt. Heller ikke selvom jeg egentlig blev glad for det bagefter og ammede fuldt ud til seks måneder.
    Synes faktisk også jeg manglede info om hvad jeg skulle gøre, hvis jeg valgte at stoppe amningen. Så det var så uoverskueligt, at jeg valgte at kæmpe i stedet.

    • candmor
      3. august 2015 / 14:54

      Nej, det er jo lige det. Anden gang har man også en ekstra at tage hensyn til, og der skulle jo nødig lægges grundstenen til et langvarigt had til lillebror/-søster, hvis den store bare ser mor sidde og græde, hver gang der ammes.

  8. Henriette
    3. august 2015 / 09:08

    Jeg er så enig med dig: En god mor sidder IKKE i brysterne.
    Og hvor ville jeg også ønske, at nogen havde fortalt mig HVOR ondt det gør at starte sådan en omgang amning op. Jeg kæmpede virkelig også en kamp for at amme min søn, der ligesom D også sugede sig fast som en blæksprutte. Det første døgn drak han blod. I shit you not. Det var forfærdeligt. Og jeg er ikke sikker på, at jeg vil igennem det for en eventuelt nr. to.
    Men jeg trøster mig dog ved, at de kloge mødre, jeg kender, med flere børn, siger at det er meget mindre smertefuldt og meget nemmere at amme den næste.
    For din (og min en gang i fremtiden) skyld håber jeg inderligt, de har ret 🙂
    Held og lykke med det hele 🙂 Og tak for at bringe emnet op!

    • candmor
      3. august 2015 / 14:56

      Uh avs altså! Jeg kan også sagtens huske første gang, lille D gylpede blod op. Shit, jeg blev forskrækket!

      Tak for det, Henriette. Begge dele 🙂 Dejligt som bloggen kan danne basis for erfarings- og holdningsudveksling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *