Opskrift på nemme kanelhorn med æbler, marcipan og rosiner

2015-07-10 12.22.26

Nogle gravide aser og maser for at fylde fryseren med nem mad, til når arvingen er ankommet. Det har jeg ikke gjort – jeg har set Netflix 😉 Aj, jeg har bagt nogle omgange gulerodsbrud (Meyers opskrift), og i fredags bagte jeg disse selvopfundne og meget, meget nemme kanelhorn med æbler, marcipan og rosiner. 

2015-07-10 11.08.41

2015-07-10 11.41.23

Ingredienser:

  • 25 g gær
  • 1 ½ dl lunkent vand
  • 40 g sukker
  • 5 g salt
  • 50 g blødt smør
  • 1 æg
  • Lidt kardemomme
  • 150 g hvid hvedemel med fuldkorn (alternativt grahamsmel)
  • 200 g hvid hvedemel
  • Til fyldet: 1 æble i både, 125 g marcipan rørt/æltet med 1 tsk kanel, rosiner
  • 1 æg til pensling og kanelsukker til drys

How to:

  • Opløs gæren i vandet.
  • Tilsæt resten af ingredienser men hold lidt af det almindelige hvedemel tilbage.
  • Ælt dejen i mindst 5 minutter (gerne på røremaskine) og tilsæt resten af hvedemelet efter behov.
  • Lad dejen hæve tildækket i 30 minutter.
  • Ælt dejen og del den i to.
  • Udrul dejen til to cirkler og skær hver cirkel i otte trekanter.
  • Put fyldet i og rul hornene sammen.
  • Lad hornene hæve tildækket 20 minutter på en bageplade.
  • Pensl kanelhornene med sammenpisket æg og drys dem med kanelsukker.
  • Bag hornene 15-20 minutter i en 180 grader forvarmet ovn (alm. ovn, ikke varmluft), til de er smukt lysebrune, og kanelduften breder sig i køkkenet.

 

*** Følg cand.mor på Bloglovin’Facebook og instagram ***

 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *