Sømanden og lille D på vores ferie i Kbh.
De sidste par uger har lille D og jeg haft et par dage om ugen, hvor vi har været alene, fordi Sømanden har været på tjenesterejse, og det har bare været helt vildt hyggeligt! Og det vil jeg da faktisk gerne have lidt mere af…
Der er bare lige det med hybris og nemesis – måske det er dumt at spøge med sådan noget…
Med en mand i forsvaret ligger “truslen” om udsendelse latent. Ikke nødvendigvis Afghanistan, måske “bare” Grønland eller Færøerne. En af vores naboer herude i forstaden arbejder også i forsvaret, og i fredags rejste han tre måneder til netop Afghanistan. Hjemme er nu hans søde kone og deres datter, der er to måneder ældre end D. Det kunne have været os!
I sommer var jeg alene med lille D i fem-seks dage. Det var faktisk ret hårdt. Så jeg skal blankt indrømme, at jeg trods alle bedsteforældre inden for en halv times kørsel og gode venner i nærheden vil have utrolig svært ved at overskue tre måneder alene med lille D. Endsige et halvt år. Jeg tror bare, at jeg nyder vores enedage sammen, og endnu mere nyder de dage hvor vi alle tre er hjemme…
Konkurrence på bloggen lige nu: vind det fine spil Polarvenner fra Djeco lige her.
*** Følg cand.mor på Bloglovin’, Facebook og instagram ***
Jeg tænker tit over det…det der med at ønske at være alene, for det er nu så hyggeligt (enten bare helt selv, eller alene med børnene). Ja, det er skønt – nyder fx. i skrivende stund, at begge børn sover, og at manden er i biffen. Men når det så er en lille smule hårdt at være selv med børnene, så skammer jeg mig faktisk lidt over at ‘pive’. For tænk på dem som ikke har en mand der kommer hjem igen (eller ikke har nogen mand overhovedet, og altid står selv med trodsig 3-årig )…Og jeg tænker på hende jeg kender, der lige har fået barn nr.3, og samtidig er blevet forladt at hendes mand (!!) Så siger jeg til mig selv, at jeg sku bare har at værdsætte manden, og at han rent faktisk er her. (Selvom det nu er skønt med en alene-aften :-))
Er det ikke vores evige paradoks? Vi elsker vores familie, mand og børn, og vil være sammen med dem og knuselske livet ud af de små (og lidt større kroppe), og samtidig savner vi lidt tid alene til bare at stene og til at være ene med vores egne tanker. Lige nu ligger lille D og bobler ovenpå, mens Sømanden er til håndbold, og jeg storNYDER at sidde ved computeren med kaffe og netflix, men jeg glæder mig også, til han kommer hjem igen, for det gør han jo heldigvis 🙂 (og stakkels din veninde!)